Engageret klasselærer til 6. klasse på friskole med Steinerpædagogik i Roskilde

dato

Klasselærer søges til vores kommende 6. klasse

Kristofferskolen er en friskole, der bygger på Rudolf Steiners pædagogiske principper. Her forenes kunst, håndværk og faglighed i en inspirerende undervisning. Vores skole er beliggende i de grønne omgivelser i Trekroner ved Roskilde.

Vi stræber efter en bæredygtig og inkluderende hverdag, hvor vi med glæde og engagement danner eleverne til selvstændige, ansvarlige og initiativrige mennesker. Skolen har ca. 270 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse samt egen SFO og klub.

Vi søger en engageret klasselærer til vores kommende 6. klasse. Klassen består af nysgerrige og livlige elever, som har brug for en tydelig voksen, der kan skabe struktur, relationer og et trygt læringsmiljø i en vigtig fase af deres skolegang.

Vi tilbyder:

  • Et tæt samarbejde med erfarne og engagerede kolleger.

  • En velfungerende skole med stærke traditioner og et levende kollegialt fællesskab.

  • En mentorordning tilpasset dine behov og erfaringer.

  • Høj grad af medindflydelse og mulighed for at præge skolens udvikling.

  • En arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv – der er ikke fuld tilstedeværelsespligt.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet lærer og har undervisningserfaring.

  • Har interesse for eller erfaring med Steinerpædagogik.

  • Kan skabe tydelige rammer og gode relationer til eleverne.

  • Trives i samarbejdet med både kolleger og forældre.

  • Har lyst til at følge en klasse gennem de sidste år af mellemtrinnet og ind i udskolingen.

Stillingen er fuldtid og indeholder klasselærerfunktionen i 6. klasse samt undervisning i relevante fag efter aftale.

Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 kl. 12:00

Ansøgning med relevante bilag sendes til: kontoret@kristofferskolen.dk

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Rune Schultz Langholm på telefon 29 85 85 07.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Læs mere om skolen på www.kristofferskolen.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Kristofferskolen, Linkøpingvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/39ded82d-ce83-4f7d-b2d3-b365f20f2884

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler