BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du social-og sundhedsassistent og ønsker du at bruge din faglighed og personlighed til det du er uddannet til? Så læs med her!
Vi søger flere social-og sundhedsassistenter på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde til vores lukkede retspsykiatriske afdeling: ”Udsigten”.
Velkommen indenfor på Udsigten
Som social- og sundhedsassistent hos os får du din daglige gang i ”Udsigten” - et nyt moderne byggeri i flotte omgivelser, der skaber nye muligheder for rehabiliterende aktiviteter og tid til kerneopgaven. Helt overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge ny kriminalitet gennem en sundhedsfaglig indsats. Vi varetager den retspsykiatriske ekspertfunktion i Region Hovedstaden og modtager patienter, hvor kombinationen mellem deres psykiske lidelser og retslige foranstaltning skaber komplekse behandlingsforløb, der kræver en særlig ekspertise.
Du kan tage et kig indenfor på vores arbejdsplads her og se hvilke rammer du vil komme til at arbejde under.
Hvordan vil din hverdag og arbejdsopgaver se ud?
Som social-og sundhedsassistent bliver du kontaktperson for 2-4 patienter og kommer i din hverdag til at arbejde med høj grad af patientinddragelse samt værktøjer som fx; kognitiv miljøterapi, relations dannelse og den motiverende samtale (MI).
Med afsæt i patientforløbet kommer du, som en del af et tværfagligt team, til at arbejde på, at opbygge en recovery-orienteret behandlingsindsats, hvor din arbejdsdag fx kan dreje sig om:
- at deltage i den daglige pleje og se mulighederne i det tværfaglige samarbejde om komplekse patientforløb
- at hjælpe patienten med praktiske opgaver (fx kontakte sagsbehandler eller gå på e-Boks)
- at videregive værktøjer til at finde ro samt at hjælpe patienten med at sammensætte en hverdag med meningsfulde aktiviteter for vedkommende (fx motion, hobby eller træning i sociale relationer)
- at arbejde med motivation (1 til 1 med patienterne) eller støtte et ønske om at blive misbrugsfri
- Du bliver klædt godt på med mentorordning, kursus i konflikthåndtering og deeskalerende teknikker, samt en skræddersyet introduktion til retspsykiatrien bestående af 5 faglige introduktionsdage, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer samt meget mere.
- Et højt fagligt niveau med mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv terapi, den motiverende samtale og medicinkompetencer.
Hvem er du?
Som vores nye social- og sundhedsassistent er du først og fremmest autoriseret. Hvis du ikke allerede har psykiatrisk erfaring og medicinkompetencer, så ser vi gerne at du er indstillet på at få det. Er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for at klæde dig godt på til opgaven, men vi ser gerne at du er:
- god til at kommunikere
- er fleksibel og vil være en del af det kollegiale fællesskab – hvor vi hjælper hinanden.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og FOA. Tiltrædelse ønskes snarest muligt eller efter aftale.
Har vi vakt din interesse?
Vi ved det ikke kun er os, der skal vælge dig, men også dig, der skal vælge os. Derfor er derfor du mere end velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Marianne Friis Lindegaard på 38 64 20 86 eller på marianne.friis.lindegaard@regionh.dk, hvis du er nysgerrig på det at arbejde i retspsykiatrien eller har spørgsmål til stillingen eller afsnittet.
Ellers vil vi glæde os til at lære dig bedre at kende – så send os en motiveret ansøgning, dit uddannelsesbevis og et CV via linket snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfristen er den 10. december 2023.
Det siges at et billede siger mere end tusind ord. Derfor kan du også tilgå vores Instagramprofil @psykiatrisk.center.scthans for at se, hvordan din arbejdsdag og hverdag mere konkret vil kunne komme til at se ud hos os på ”Udsigten”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948953