BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i en rolig hverdag, hvor du aldrig er alene? Og kunne du tænke dig at arbejde målrettet med kognitiv adfærdsterapi med patienter, som er frivilligt indlagt? Så læs med her.
Vi tilbyder dig en stilling på en af Danmarks bedste afdelinger for behandling af dobbeltdiagnoser, hvor vi hjælper patienter, der er særligt udfordret af kombinationen mellem deres psykiske lidelse og misbrug. Behandling og pleje tager udgangspunkt i et ligeværdigt samarbejde med patienten, patientens pårørende og øvrige netværk. Vi tilbyder patienterne en tværfaglig indsats afhængig af den enkelte patients problemer og behov.
Læs her, hvad en af vores patienter siger:
”Aldrig har jeg lært så meget om mig selv og aldrig har jeg været så stolt. Tak til det fantastiske personale for at give mig selvtillid og selvværd tilbage.” – Patient
Din rolle og dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af nattevagtsteamet, hvor du får ansvaret for at opretholde og udvikle kvaliteten og fagligheden i nattetimerne. Her er fokus på søvnoptimering og beroligelse med henblik på oprettelse og genetablering af normal døgnrytme samt støtte til håndtering af trang.
Du arbejder tæt sammen med patientens kontaktteam om pleje og behandlingsforløbet og har en vigtig rolle ift. at forebygge og reagere på afvigelser fx ift. sygdomsforløb og behandlingsalliance.
I nattetimerne vil dine sygeplejefaglige opgaver desuden omfatte:
- Medicinhåndtering
- Håndtering af somatiske problemstillinger
- Forberedelse til kommende dags aktiviteter
- Praktiske opgaver som fx bestilling eller klargøring af afsnittet
Vi har et nyt virtuel reality projekt, som du bliver undervist i. Her bruger patienten VR som Kognitiv Miljøterapeutisk strategi til distraktion og beroligelse fra negative tilstande, som fx angst, trang og kedsomhed.
3 gode grunde til at søge stillingen og blive vores nye kollega
- Du får et fast team af kolleger, der er kendetegnet ved at være et stabilt team med stabilt fremmøde. Vi ved godt, at arbejde ikke er alt og vi prioriterer derfor, at der er en balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv.
- Du har tid til fordybelse. Patienterne er frivilligt indlagt og ved, gennem forsamtaler, hvad behandlingen indebærer. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed, hvilket giver dig mulighed for at arbejde indgående med patienterne samt følge op og handle på udsving.
- Vi har fokus på, at du kommer godt fra start. Vi skræddersyer din introduktion med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaring. Du bliver videreuddannet indenfor kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektiskadfærdsterapi (DAT), da kognitiv adfærdsterapi er fuld integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Du får hertil undervisning i det motiverende interview samt 5 daglige dage, som sikrer et godt kendskab til misbrugsbehandling.
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og du trives med stille vagter og tager selv initiativ til at løfte de opgaver, der måtte være.
Vi søger dig, der er nysgerrig på specialet og som kan byde ind med relevant erfaring og faglighed. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed, er du ny i psykiatrien, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som fortrinsvis nattevagt med et 7-7 rul i enten lige eller ulige uger.
Har du spørgsmål vedrørende timesammensætningen, stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske, Katia Brix Friis på 2058 9904.
Ansættelse er efter gældende overenskomst og tiltrædelse er den 1. august 2023 eller efter aftale.
Har vi vakt din interesse?
Vi har tilladt os at gøre det nemt for dig. Det eneste du skal gøre, er at søge stillingen via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2023. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249774&DepartmentId=14478&MediaId=4954&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840715