Er du sygeplejerske, og vil du rehabilitere retspsykiatriske patienter på et roligt, åbent afsnit?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


På Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi dig, der har lyst til at fordybe dig i patientrelationer og arbejde med etablering af en meningsfuld hverdag for patienter efter længere indlæggelse.

Du kommer til at arbejde i moderne faciliteter og indgå i et stærkt tværfagligt samarbejde. Det giver dig nye muligheder for både at skabe flere rehabiliterende aktiviteter og skabe tid til kerneopgaven.



Velkommen til afsnit R4 Du bliver en del af afsnit R4, hvor vi har plads til 18 patienter, der efter indlæggelse i lukket afsnit, vurderes parate til at tage del i ansvaret for eget liv og fremtid. Vi er et roligt afsnit, hvor patienterne er stabile, når de kommer til afsnittet. Du får derfor rig mulighed for at arbejde med motivation, relationsopbygning og indgående arbejde med rehabilitering.

Vores sub-speciale er at modtage patienter med en udvisningsdom. Vi har dermed et flerkulturelt og flersprogligt miljø, hvor du også kommer til at arbejde med rehabilitering i forhold til at kunne give den bedste støtte til et nyt liv i et hjemland.

Sygeplejetilgangen er helhedsorienteret, og vi arbejder ud fra en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme, patientforløbsbeskrivelser, recovery-tilgang, samt de ønsker og behov som patienterne og deres pårørende har.



Din hverdag og dine ansvarsområder Du bliver en del af et tværfagligt kontaktteam med ansvar for at sammensætte og udvikle patienternes behandlings- og rehabiliteringsforløb. En af dine opgaver bliver bl.a. at støtte patienterne i at reetablere en hverdag og forberede sig på et selvstændigt liv efter langvarig indlæggelse.

Som en del af rehabiliteringen prioriterer vi aktiviteter og træning af sociale færdigheder. En vigtig del af dit arbejde er derfor at identificere, hvad patienten brænder for, samt hvilke aktiviteter der giver mening for dem. Her er der mulighed for en-til-en sygepleje, hvor du f.eks. kan tage med patienterne ud til aktiviteter.




Hvordan er det at være medarbejder hos os?

  • Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der udviser stor omsorg for hinanden, og som betragter respekt som et nøgleord både i tilgangen til den enkelte patient og i det kollegiale samarbejde. Vi prioriterer samarbejde højt, og vi bruger hinanden til at udvikle praksis og egne kompetencer.
  • Der er tid til at være ny, og du får en grundig introduktion til retspsykiatrien. Du bliver en del af et erfarent team, der sammen med din mentor søger for, at du bliver godt klædt på til opgaven. Vi tilbyder dig fem faglige introduktionsdage fordelt på et halvt år, hvor du sammen med andre nye får vejledning og bliver introduceret til retspsykiatri, behandlingsstrategi, vores værktøjer og meget mere.
  • Vi har et højt fagligt niveau og god mulighed for løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse indenfor retspsykiatri, recovery, kognitiv adfærdsterapi, den motiverende samtale og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje.




Dine kvalifikationer Vi søger dig, der er autoriseret sygeplejerske og har fokus på kerneopgaven og sygeplejefagligheden. Psykiatrisk erfaring er ikke en nødvendighed. Er du ny i psykiatrien eller nyuddannet sygeplejerske, skal vi nok sørge for, at du bliver godt klædt på.


Vi søger desuden dig, der er:

  • nysgerrig og åben, samt har lyst til at afprøve og implementere nye tiltag
  • god til at byde ind med dit monofaglige perspektiv i det tværfaglige samarbejde, da vi arbejder i tværfaglige kontaktteams



Dine løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Vi er indstillede på at planlægge vagter efter dine ønsker og afdelingens behov.

Vi ønsker, at du kan tiltræde 1. maj 2024 eller efter aftale.



Vi glæder os til at høre fra dig! Søg via linket her på siden senest d. 15. marts 2024.

Du bedes uploade CV sammen med ansøgningen.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen og timesammensætningen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Carlsen på 20 12 12 65 eller assisterende afsnitsleder Emre Basoda på 38 64 21 14.

Du kan læse mere om arbejdet i retspsykiatrien på www.psykiatri-regionh.dk/nyt-job-retspsykiatri eller følge med i hverdagen på vores instagram: @psykiatrisk.center.scthans.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6001827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet