Erfaren byggefaglig projektleder søges til Byggeri og Ejendomme i Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for bevaringsværdige og fredede bygninger, og vil du bidrage med professionelt vedligehold og opgaveløsning til gavn for Roskilde Kommunes borgere? Motiveres du af at bidrage til vores rejse med at arbejde mere bæredygtigt, og vil du arbejde sammen med fagligt kompetente kolleger i et attraktivt arbejdsmiljø?

Så vil vi opfodre dig til at søge job i vores vedligeholdelsesteam, som tager sig af planlagt og akut vedligehold af kommunens 1300 bygninger, fordelt på ca. 600.000 m2.

Vores fælles fokus
Byggeri og Ejendomme består af ca. 100 dygtige og engagerede medarbejdere med forskellige bygningsmæssige fagligheder, der samarbejder om at varetage byggeri, vedligehold og drift af kommunens bygninger. På rådhuset, hvor du skal arbejde, er vi 25 bygningskonstruktører, arkitekter, maskinmestre og ingeniører der arbejder med vedligehold, teknik og anlægssager.  

For Byggeri og Ejendomme er bygningsfaglig service og rådgivning til vores brugere vores kerneopgave. Vi skal skabe de bedste bygningsmæssige rammer for kommunens 7.000 medarbejdere og kommunens borgere.

Roskilde Kommune har i 2018 vedtaget en ejendomsstrategi, der indeholder fire strategiske temaer: Optimering af kommunens ejendomsportefølje, bedre vedligeholdelse af kommunens ejendomme, bæredygtige ejendomme og bedre adgang til kommunens ejendomme. Du kan læse mere om Ejendomsstrategien her.

Roskilde Kommune har en stærk klimaprofil, og har siden 2020 haft krav om maksimal udledning på 8,5 kg CO2 pr. m2 årligt fra kommunens eget byggeri. Desuden arbejder vi målrettet med at genbruge byggematerialer, når det er muligt. Bl.a. har kommunen udarbejdet flere vejledninger om cirkulært byggeri, og administrerer eget lager med genbrugsmaterialer.

På vedligeholdelsesområdet er vi i gang med at opdatere vores datagrundlag, der skal danne grundlag for den fremtidige strategiske vurdering af vores bygningsmasse.

Dine opgaver bliver

  • Vedligehold af kommunens bevaringsværdige og fredede bygninger, samt andre kommunale bygninger
  • Rådgivning og samarbejde med brugere, ejendomsserviceorganisation og institutioner
  • Udarbejdelse af bygningssyn og vedligehold af ejendomsdata på de bygninger du er ansvarlig for i Dalux
  • Gennemførelse af planlagt og akut vedligehold samt mindre anlægsopgaver.

Vi forventer

  • At du er uddannet som bygningskonstruktør, arkitekt eller ingeniør
  • At du har interesse for og viden om at arbejde med vedligeholdelse af bevaringsværdige og fredede ejendomme
  • At du har mere end 4 års relevant erfaring også gerne med projektering
  • At du er god til at samarbejde på tværs af kommunen med kolleger på alle niveauer og eksterne samarbejdspartnere
  • At du er dygtig til at kommunikere på skrift og i tale
  • At du arbejder selvstændigt og påtager dig ansvar for kvalitet og fremdrift i løsningen af opgaverne
  • At du bidrager med din viden på tværs af afdelingen og tager i mod kollegers input med højt humør
  • At du har lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation
  • At du har et godt humør og har lyst til at deltage i afdelingens faglige og sociale liv
  • At du har kørekort til en almindelig personbil. Der er cykler og tjenestebiler til rådighed i arbejdstiden
  • At du har erfaring med og interesse for den digitale registrering af bygningsdata. Erfaring med Dalux vil være en fordel.

Vi tilbyder

  • Et spændende selvstændigt job med personlige og faglige udviklingsmuligheder
  • En dynamisk og fagligt stærk afdeling med uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø
  • En flok meget engagerede og hjælpesomme kollegaer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte afsnitsleder af Ejendomme Simon Levin på telefon 3060 3673, eller Bygningskonstruktør Torben Schwartau på telefon 3084 1735.

Ansøgningsfrist mandag d. 1. april 2024, kl. 12.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 8. april (1. samtale) og den 11. april (2. samtale). Ansættelse snarest muligt.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference og straffeattest ved ansættelse.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4492b39a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Byggeri og Ejendomme, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6015007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet