Erfaren hjælper søges til pige, som har brug for positiv guidning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Robust hjælper søges? Kan du arbejde 3 hverdage om ugen kl. 16.00-20.00? Så er dette jobbet for dig.

Om borgeren
I Roskilde bor en 12-årig pige med sine forældre, storesøster og lillebror. Pigen er født med Sotos-syndrom, og for hende betyder det, at hun er en høj pige ift. sin alder. Hun har et psykisk udviklingshandicap, og hendes ekspressive sprog er meget begrænset. Forældrene anvender tegn til tale i kommunikationen med pigen samt visuelt materiale. Hun går på specialskole.

Pigen har brug for tydelighed, struktur, forudsigelighed og forberedelse. Hun kan ved ikke-lystbetonede aktiviteter være rigid og reagerer som et yngre barn.

Hun har brug for hjælp til mange ting i hjemmet: generel positiv guidning, hjælp i spisesituationer, hjælp til bad og toilet, aktiviteter m.m.

Pigen får supplerende væske gennem en mavesonde.

 

Om dig

Du er ufaglært handicaphjælper og har erfaring med at arbejde med lignende borgere.

Som person er du positiv og kan guide og støtte pigen med et positivt mindset. 

Det vil være en stor fordel, hvis du kan 'tegn til tale'. 

Du har det fint med at støtte pigen i forbindelse med toiletbesøg og bad. 

Arbejdstid

Jobbet består af 12 timer pr. uge plus 10 -12 timers weekendarbejde pr. måned. 


- Tirsdag og onsdag og torsdag kl. 16.00-20.00 
- Lørdag og søndag i ulige uger kl. 10.00-13.00

Ekstra timer i forbindelse med ferie: 
- 1 uges ferie pr. år (7 dage), hvor hjælper får løn for 8 timer pr. dag og der udbetales rådighedsløn for at være med i hele perioden.
- 1 forlænget weekendtur pr. år (4 dage), hvor hjælper får løn for 8 timer pr. dag og der udbetales rådighedsløn for at være med i hele perioden.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/136669

Via e-mail: kgl@duos.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843789

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet