Har du erfaring med psykiatri, relationel koordinering og miljøterapeutisk arbejde – og er du uddannet ergoterapeut? Så er det måske dig, vi søger.
Botilbuddet Astershøjskolen søger en ergoterapeut til en 37 timers stilling i skiftende vagter dag/aften samt arbejde hver 4. weekend.
Om Astershøjskolen Astershøjskolen er et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107 for voksne i alderen 18-75 år med forskellige udfordringer inden for det psykiatriske og sociale område.
Vi er for nyligt blevet godkendt til borgere i målgruppen autisme og ser derfor ind i et øget behov for miljøterapeutisk faglighed.
Astershøjskolen har plads til 12 borgere og ligger tæt på Roskilde centrum. Vi arbejder tværfagligt med at tilbyde borgerne en struktureret og rehabiliterende indsats med fokus på den enkeltes recovery-proces.
Vi støtter borgerne i en aktiv hverdag med fokus på trivsel, selvstændighed og udvikling – og vi møder dem med ligeværdighed, respekt og faglig nysgerrighed.
Om stillingen Som ergoterapeut hos os bliver du en del af et tværfagligt team, hvor du bidrager med din ergoterapeutiske og miljøterapeutiske faglighed i arbejdet med borgernes hverdagsliv, udvikling og mestring.
Du vil blandt andet arbejde med struktur, ADL-træning, social færdighedstræning, rehabiliterende indsatser og understøttelse af borgernes håb, drømme og mål.
Stillingen er på 37 timer ugentligt i skiftende vagter, primært dag/aften, med arbejde hver 4. weekend.
Vi søger dig, der
- er uddannet ergoterapeut og gerne har miljøterapeutisk erfaring
- har erfaring med komplekse psykiatriske og sociale udfordringer
- altid ser borgeren som den centrale aktør
- har kendskab til LA2, SMART-mål, ADL-træning og/eller social færdighedstræning
- er god til at skabe relationer og arbejder med en anerkendende tilgang
- kan arbejde faciliterende og understøtte borgernes egne ressourcer
- har gode samarbejdsevner og trives i tværfagligt samarbejde
- kan reflektere over egen praksis og arbejde helhedsorienteret
- kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt
- har rutine i at dokumentere den daglige faglige indsats
- kan skabe overblik over samarbejde, indsatser og aftaler
- er rolig, imødekommende og har godt humør
- et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på trivsel
- en velforankret personalegruppe med stærkt kollegialt fællesskab
- medindflydelse på udviklingen af tilbuddet
- mulighed for at præge, hvordan opgaverne løses sammen med borgere og kollegaer
- supervision og faglig sparring
- en arbejdsplads med højt ambitionsniveau og høj faglighed
- arbejde med udgangspunkt i den enkeltes håb, drømme og recovery-proces
- tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum
- fokus på netværksdannelse og kobling til civilsamfundet
Dokumentation for uddannelse skal fremsendes sammen med ansøgningen og CV. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Ansøgning og kontakt Ansøgningsfrist: 7. august 2026
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt i uge 34
Tiltrædelse: snarest muligt herefter
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Lone Hjulmand på telefon 30 12 96 63.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, håber vi meget på at modtage en ansøgning fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/95fdb74c-d9d1-4b77-abfc-c165a0cacdc2