Er du passioneret omkring bæredygtighed og biodiversitet? Så sæt kryds i kalenderen for den 21. oktober 2024, hvor Haveselskabet inviterer til et spændende foredrag med havedesigneren Stefano Marinaz. Stefano vil dele sin viden om, hvordan vores haver kan spille en afgørende rolle i at fremme biodiversitet, hvis de indrettes og passes korrekt.
Kreative løsninger til fremtidens haverKlimaforandringerne mærkes tydeligt i haven, og det ekstreme vejr stiller os over for nye udfordringer. Stefano Marinaz vil præsentere innovative måder at gøre vores haver mere robuste for fremtiden. Få eksempler på havedesign, hvor bæredygtighed, biodiversitet og æstetik går hånd i hånd, samt konkrete tips til håndtering af regnvand og plantevalg.
Om Stefano MarinazStefano grundlagde sin egen tegnestue i 2012, som nu har kontorer i London og Utrecht. Han har vundet mange priser og blev i 2023 udnævnt som en af de 50 bedste havedesignere af det engelske "Society of Garden Designers". Samme organisation hædrede ham med prisen "Design for miljøet".
Foredraget er en oplagt mulighed for haveentusiaster til at få inspiration og se nye muligheder i deres egne haver, så de kan blive mere robuste over for fremtidens udfordringer.
Praktisk information
Dato: Mandag den 21. oktober 2024
Tid: Kl. 19:00
Sted: Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2, 4000 Roskilde
Entré: 300 kr
Målgruppe: Alle
Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her