Mandag d. 21. marts fra kl. 16-19 er der fællesspisning og bogbingo på Jyllinge Bibliotek.
Ved du, hvor mange Harry Potter-bøger der er udkommet? Så er bogbingo muligvis noget for dig. Bibliotekarerne har forberedt en masse spørgsmål, hvor man bliver klogere inden for den litterære genre.
Arrangementet er for voksne, og du behøver ikke være den store læsehest for at deltage. Det er fællesskabet og hyggen, der er i højsædet.
Først er der fællesspisning, og dernæst fortsætter aftenen med bogbingo, hvor man kan vinde en masse skønne præmier.
Dørene åbner kl. 15.30, og entréprisen er 50 kr.