Børnehuset Ravnen i Roskilde søger faglig stærk og nærværende pædagog på 34-37 timer til børnehaven.
Brænder du for pædagogisk udvikling og faglighed, og vil du medvirke til at skabe de bedste betingelser og muligheder for at vores børn kan udvikle sig, både individuelt og som en del af meningsfulde fællesskaber – så er det dig vi søger.
I Ravnen bliver du en del af en institution i spændende udvikling, med ny ledelse og et stort fokus på trivsel, læring og fællesskaber – for både børn og voksne.
Vi søger dig der:
- Er omsorgsfuld, nærværende og tilgår børn, kollegaer og forældre åbent og anerkendende.
- Vil skabe trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn sammen med gode kolleger.
- Har lyst til at indgå i et kollegialt arbejdsfællesskab og være en positiv rollemodel for både børn og voksne.
- Har lyst til at reflektere over den pædagogiske praksis og finde mulighed for udvikling.
- Ser at det trygge forældresamarbejde er vigtigt for barnets og børnegruppens trivsel og udvikling.
Om Ravnen:
Hos os får du mulighed for at være en del af et team, der er sammen om at have høj faglighed og ambitioner, og så arbejder vi tæt sammen om at skabe en tryg og udviklende hverdag for børnene ud fra det ressourceorienterede børnesyn.
Vi er optaget af at de beslutninger vi træffer, kan spores hos børnene. Vi vægter nærvær og den voksnes deltagelse i leg højt.
I Ravnen har vi skemalagt både stuemøder og tid til forberedelse.
Børnehuset Ravnen har en grundnormering på 26 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn, fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Derudover arbejder vi meget på tværs af stuer.
Ud over det pædagogiske personale, som er 8 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 6 pædagogmedhjælpere, har Ravnen et produktionskøkken og en køkkenleder, der laver spændende økologisk mad fra bunden.
Ravnen er placeret i Himmelev i et ressourcestærkt og naturskønt område. Vi bruger vores nærmiljø og uderum meget og Ravnens legeplads er fuld af udfordrende læringsmiljøer.
Ravnen har en grøn profil, og vi arbejder med bæredygtighed. Vi har fx en byttebiks, hvor forældre kan bytte tøj og legetøj.
Ravnens forældre er vores vigtigste samarbejdspartnere og er en meget engageret forældregruppe, der støtter op om hverdagen og Ravnens traditioner.
Børnehuset Ravnen er en del af Område Midtøst. Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vores kerneopgave er "børns trivsel og læring i centrum", og vores vision er, at vi vil arbejde med høj kvalitet og et særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn.
Vi samarbejder på tværs i området og deltager i læringsgrupper, udviklingsarbejde og projekter.
Bus- og togforbindelserne er rigtig gode og vi er kun 10 minutters cykeltur fra Roskilde centrum.
Hvis du er interesseret i at høre mere eller har spørgsmål så kan du kontakte pædagogisk leder Brit Billing på tlf. 2138 2270.
Straffe- og børneattest indhentes inden ansættelse og løn forhandles efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 17.12.24 kl. 12. og vi holder samtaler 19.12.24.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=39807767)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Ravnen, Ravnsholt, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156597