Feriejob som piccolo/piccoline/studentermedhjælp i Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde søger vi en piccolo/piccoline/studentermedhjælp over 18 år i sommerperioden juli og august eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Om jobbet

Du vil fungere som medhjælp for sekretariatet og generelt i klinikken. Du vil bl.a. skulle bidrage med forefaldende arbejde som oprydning i klinikkens lokaler og venteværelse, rengøring af kaffemaskiner i venteværelse med mere. Alt efter kvalifikationer vil du varetage scanning af dokumenter, arkivering, pasning af telefon samt bookinger af patienter. Der kan være behov for at du tager referat fra interne møder i klinikken.

Kørekort er en fordel, da klinikkens biler skal påfyldes og passes. Du skal være opmærksom på tavshedspligten der følger med jobbet. Vi forventer at ansøger er ansvarlig, selvstændig og har modet til på kort tid at gå til hånde for personale i klinikken.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde

Klinikken varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser og har et patientgrundlag på ca. 69.000. Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet.

Der arbejdes på baggrund af en dynamisk referenceramme med respekt for og inddragelse af den nyeste teoretiske viden indenfor såvel det samlede psykologiske, som det psykiatriske felt.

Fælles for klinikken er fokus på mentalisering og rammer og strukturer, som fordrer en mentaliserende kultur samt en opdateret og nuanceret faglighed.

Nærmere oplysninger findes her

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved ledende overlæge Janne Walløe Vilmar på 24 96 95 76 eller ledende specialpsykolog Stefan Lock Jensen på 93 57 63 91.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt CV fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.

Ansøgningsfrist: 9. juni 2023 inden kl. 12:00

Ansættelsessamtaler: 12. juni 2023, fra kl. 13.00

”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/35385&linkref=16883&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844936

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet