2.B fra Absalons Skole i Roskilde gav den gas, da de spillede en hele varieté af historier, som de selv havde fundet på, og med marotdukker, som de selv havde lavet.
Således blev publikum inviteret med på bustur, en tur i biografen, på skovtur, til en legeaftale og til dukken Bobby’s fødselsdagsfest på én gang! Festligheder blev sluttet af med ballondansende dukker og vilde klapsalver!
Publikum mødte talstærkt op i skolens sal, hvor parallelklasse, venskabsklasse og forældre deltog med stor entusiasme.
”Dragepasserne” Sif Jessen Hymøller og Karina Nielsen fra foreningen Dragekompagniet har lært 2.B at lave dukker i tørpapmaché og efterfølgende at lave store og små teaterstykker med og for hinanden i april, som del af metodeudviklingsprojektet "Styrk børn og unges hverdagsfællesskaber - brug kunsten!".
Dette var det 2. forløb ud af 3 planlagte.
Projektet er finansieret af Johan Schrøders Fond, Ole Kirk’s Fond og Den A.P. Møllerske Støttefond.
Info om foreningen Dragekompagniet