Fysioterapeut i neurologisk gruppe, til fast stilling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret fysioterapeut, som interesserer sig for neurologi på akuthospital, til en fast stilling 37 timer ugentligt, med start den 1. marts 2024.

Vil du være en del af et stort dynamisk team i Ergo- og Fysioterapien på Sjællands Universitetshospital i Roskilde? Du bliver også en del af det stærke tværfaglige samarbejde i Danmarks største akutte apopleksi enhed. Vi har fokus på høj faglighed til gavn for patienterne, med gode muligheder for kompetenceudvikling indenfor bl.a. syn, balance og vestibulær rehabilitering.

Vi har brug for en kollega, der bidrager til det mono-og tværfaglige samarbejde, og som sammen med os kan prioritere dagligdagens arbejdsopgaver, så patienterne får gode helhedsorienterede behandlingsforløb. Vi har to neurologiske afdelinger, en akut apopleksiafdeling og en almenneurologisk. Vi søger en fysioterapeut primært til akut apopleksi, som er en afdeling med et højt flow og en gennemsnitlig indlæggelsestid på 1,8 døgn. Den fysioterapeutiske indsats har især fokus på førstegangsvurdering og opstart af rehabilitering af indlagte patienter med akut apopleksi. Den tidlige fysioterapeutiske vurdering er afgørende for patienternes videre rehabiliteringsforløb og outcome. Vi varetager desuden vurdering og neurorehabilitering til patienter indlagt på intensiv, der venter på et højspecialiseret træningstilbud.

Vi søger en fysioterapeut der:

- har evner og lyst til samarbejde med patienter og pårørende såvel som mono- og tværfaglige samarbejdspartnere

- er interesseret i og gerne har erfaring indenfor akut eller almen neurologi

- kan foretage neurologisk undersøgelse, og kan vurdere hvad der er vigtigt at prioritere for at bidrage til gode patientforløb

- kan arbejde selvstændigt, kommunikere præcist og bidrager konstruktivt til opgaveløsningen mono- og tværfagligt

- er imødekommende, nysgerrig og reflekterende samt åben for sparring og læring

- gerne har kurser indenfor neuro-rehabilitering.

Vi kan tilbyde en professionel afdeling med et højt fagligt niveau, spændende arbejdsopgaver og et positivt og udviklende arbejdsmiljø. Vi er 19 ergoterapeuter, 37 fysioterapeuter, to udviklingsterapeuter og to overterapeuter, fordelt i to grupper.

Vi samarbejder om opgaveløsningen på tværs af specialer og afdelinger til gavn for patienterne. Der indgår weekend – og helligdagsarbejde i stillingen. Der kan være mulighed og behov for oplæringsforløb internt mellem specialerne, for at sikre et godt basis niveau i afdelingen. For at understøtte læringskulturen har vi en mentorordning.

Du vil få tilknyttet en mentor, som vil være tovholder på din intro og oplæring.

Vi har en klinisk forskningsenhed, der er med til at skabe et godt udviklings- og forskningsmiljø i afdelingen. Vi har også fokus på kontinuerligt at udvikle vores læringsmiljø og fastholde en lærende og konstruktiv feedbackkultur.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut for det neurologiske område Susanne Sønderup på telefon 23 32 62 07 eller overterapeut for det medicinsk område Tine Ramskov Larsen på telefon 23 32 93 78.

Der vil blive afholdt samtaler tirsdag den 23. januar.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962713

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet