BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi ser gerne et bredere ansøgerfelt og inviterer derfor til Åbent Hus tirsdag den 20. februar i uge 8 i tidsrummet kl. 12.00-14.00. Kom og få en rundvisning og se vores dejlige skole/SFO.
Vi søger en pædagog, der brænder for at arbejde med børn i skolealderen som skolepædagog. Du må gerne være nyuddannet. Stillingen er på 34-37 timer og primært i SFO, men som klasseansvarlig pædagog vil du også have et fast ugentligt antal timer i din klasse, dog vil de fleste timer ligge i tidsrummet kl. 9.30-17.00 med en ugentlig åbningsdag kl. 6.30 og dermed med mulighed for at gå tidligt hjem.
Denne stilling er tilknyttet vores 2.-årgangsteam, så du vil få mulighed for at være med til at finpudse børnenes selvstændighed og medbestemmelse, inden de starter i klub sent forår i 3. klasse.
Sct. Jørgens Skole er en stor skole med tre spor på de fleste klassetrin. Vi ligger fysisk i Roskilde vest, og vi har fantastiske udendørs muligheder med skov, legeplads og stort græsareal. Vi er så heldige, at vi har fire gymnastiksale til rådighed hver dag.
Vi har 210 børn i indskolingen/SFO, og fysisk er vi samlet i et indskolingshus.
Alle pædagoger i indskolingen varetager funktionen som klasseansvarlig sammen med dansklæreren i en klasse. Der er et godt og ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
På Sct. Jørgens Skole/SFO arbejder vi med at skabe en spændende hverdag, hvor børnene oplever helhed i deres dag.
Vi søger en pædagog, der er engageret og motiveret og ser den pædagogiske fordel ved at være aktiv sammen med børnene i dagligdagen.
Vi er Danmarks første DGI-certificerede idræt, leg og bevægelses-SFO fra 2009 og bliver hvert år recertificeret ved en efteruddannelse for personalet. Derfor ser vi gerne, at du har interesse for idræt og bevægelse og her kan deltage/tilbyde børnene aktiviteter inden for området.
Vi forventer af dig:
- At du er pædagoguddannet og gerne har erfaring med aldersgruppen.
- At du kan tage ansvar både i undervisningssituationer og i SFO.
- At du har fokus på at styrke barnets faglige og sociale kompetencer.
- At du kan tilrettelægge pædagogiske aktiviteter målrettet denne aldersgruppe.
- At du kan og vil indgå i et professionelt læringsfællesskab med dine kollegaer og ledelsen.
- At du har forståelse for betydningen af et tæt forældresamarbejde.
- At du har en inkluderende tilgang til dit pædagogiske arbejde.
- At du er en god rollemodel
Vi kan tilbyde:
- En pædagogstilling i et spændende og udviklende miljø.
- At du bliver en del af Roskilde Kommunes udviklingsprojekt "Det gode børneliv i SFO".
- En skole og SFO, der vægter trivslen hos børn og medarbejdere højt.
- Fælles forberedelseslokale for pædagoger med en personlig arbejdsplads.
- Den nødvendige tid til forberedelse i løbet af dagen.
- PC og iPad som en del af det personlige arbejdsredskab.
- En skole/SFO, hvor vi har en stærk tradition for et tæt samarbejde på skolen mellem alle personalegrupper.
- Teams, der vægter det gode samarbejde og faglig sparring.
- En personalegruppe, hvor der er en god fordeling af yngre og ældre kollegaer, og hvor vi har en ligelig kønsfordeling.
Du kan læse mere om Sct. Jørgens Skole og SFO på vores hjemmeside Sct. Jørgens Skole
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Marie Tordsson på tlf. 4631 4420 eller teamkoordinator Michael Henriksen på tlf. 4631 4352. Vi ser gerne, at du møder op til vores Åbent Hus-arrangement.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via linket på siden.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 27. februar 2024 kl. 8.00.
Du bedes være opmærksom på, at vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 29. februar 2024 i tidsrummet kl. 12.00-15.00.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a50f3f77)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Sct. Jørgens Skole, Helligkorsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984773