Gevninge IF (gen)fylder 100 år til juni

Formand Andreas Frohn
Profilbillede
dato

D. 11 juni afholder Gevninge IF jubilæumsarrangement som fejring for, at klubben har eksisteret i 100 år. Egentlig skulle fejringen være løbet af stablen sidste år, hvor klubben reelt rundede de tre cifre, men corona var ubarmhjertig for planlægningen, så nu skal fejringen stå til sommer.

Gevninge IF har frem mod forårssæsonen en helt unik begivenhed, da klubben endelig kan få lov til at fejre efter gentagne forsøg, at den runder de 100 år som idrætsforening, og det kommer ikke til at gå stille for sig, hvis man spørger formand for Gevninge IF, Andreas Frohn.

"Vi ser særligt frem til at afholdes vores 100-års jubilæum den 11. juni 2022, som vi har måtte udskyde af flere omgange pga. corona. Vi lægger op til, at det bliver et af de største arrangementer i fodboldens historie, hvor alle vores hold spiller hjemme på dagen, og der vil være aktiviteter for de små. Vi får ligeledes besøg af FCK på dagen, hvor de også vil stå for nogle aktiviteter. Om aftenen vil der være spisning i hallen (som kræver tilmelding), så vi kan fejre, at klubben fyldte 100 år den 30. april 2021."

Gevninge IF er en forening, der har mange sportsgrene under de blåhvid faner, men for Andreas kommer fodboldafdelingen til at have højere sociale end sportslige ambitioner, for det er samholdet og klubånden, der bliver vægtet højest i GIF. 

"Gevninge IF Fodbold er en underafdeling til Gevninge IF. Vi er en flerstrenget forening. I Gevninge IF Fodbold arbejder vi på at skabe en større klubfølelse/klubånd. Det skal ikke bare været et hold, som spiller for Gevninge IF Fodbold, det skal været et hold, som er en del af GIF Fodbold. Vi vil skabe den øget klubånd ved at afholde arrangementer og turneringer, som er for alle vores hold og derigennem forsøge at skabe en samhørighed i klubben. Vi ser frem til igen at kunne sende vores hold ud i det danske land til stævner og måske også til udlandet." 






Kilde: Formand Andreas Frohn