Har du flair for GIS og geodata?
Er du skarp inden for geodata og dygtig til at omsætte brugernes ønsker til anvendelige løsninger? Så er du måske vores nye kollega i By, Kultur og Miljø Sekretariatet. Vi søger nemlig en dygtig kollega i vores Geodata-team, som skal være med til at realisere kommunens ambitioner om at opnå en bred, effektiv og ikke mindst innovativ udnyttelse af geodata. I Geodata samarbejder vi med alle grene af organisationen for at understøtte og sætte data højt på dagsordenen.
Vi har en ambitiøs digitaliseringsdagsorden, og vi har fokus på klar kommunikation på nettet, der giver borgere og virksomheder mulighed for hjælp til selvhjælp. Vores ambition er, at vi kan bringe GIS og geodata i anvendelse på innovative måder i hele kommunen, også der hvor der traditionelt ikke tænkes i geografi. Vi samarbejder med andre kommuner og private leverandører om at skabe brugervenlige og effektive dataløsninger til glæde for vores brugere.
Jobbets indhold
Du vil blive en del af Sekretariatet i By, Kultur og Miljø, som bl.a. har ansvar for at udvikle gode digitale løsninger, samt medvirke til at realisere målene i Roskilde Kommunes digitaliseringsstrategi. Du vil sammen med tre ambitiøse kollegaer blive en del af geodata-teamet, som har ansvar for drift og udvikling af GIS og geodata. Geodata-teamet har stor fokus på sikker og stabil drift, og ikke mindst udvikling af driften. Vi står desuden over for en modernisering af vores GIS-platform, og her vil du afhængigt af interesser og kompetencer også få en rolle.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
- Konfiguration og fejlsøgning på WebGIS-portal – både intern sagsbehandlerløsning og ekstern borgerløsning
- Konfiguration og udvikling af indlejrede kort på Roskilde.dk
- Ajourføring af fællesoffentlige data
- Ad hoc opgaver vedr. data (konvertering, berigelse, transformation og analyse)
- Support/undervisning af GIS-brugere (både WebGIS og QGIS)
- Indgå som data ressourceperson/sparringspartner i større og mindre projekter
Hvem er du?
- Du har en videregående uddannelse med specialisering i GIS (f.eks. geograf, ingeniør eller landinspektør) - ideelt set et par års erfaring fra GIS-job i kommune, region, stat eller privat virksomhed
- Du tænker i løsninger, og kan kommunikere disse tydeligt til slutbrugere og ikke GIS-kyndige
- Du er holdspiller, og det falder dig naturligt at dele viden, erfaringer og udfordringer med teamet
- Du er udadvendt og besidder et drive, der gør dig i stand til at træffe beslutninger og nå i mål på egen hånd
- Du er serviceminded og ansvarsbevidst og altid klar til at give en hjælpende hånd
- Du har flair og interesse for ny teknik og tillærer dig hurtigt nye kompetencer
- Du har kendskab til et eller flere af følgende programmer: PostgreSQL, SQL Server, FME Form, QGIS, GeoServer/MapServer/QGIS Server eller Spatial Suite (WebGIS)
- Du har et overordnet kendskab til det danske geodata-landskab, fx Miljøportalen, GeoFA, Datafordeleren eller Dataforsyningen
- Det vil være et plus, hvis du har erfaring med eller kendskab til: JavaScript, SQL eller Python. Måske har du også kendskab data analytics og visualisering (fx PowerBI e.l)
- Hvilken erfaring har du med at arbejde med GIS, og hvilke systemer har du arbejdet med? Beskriv desuden hvor du er stærkest og hvad dine præferencer er?
- Hvilke to gode GIS resultater/produkter har du udviklet og til hvem?
- Hvilke erfaring har du med dataintegration via webservices (fx WMS/WFS og/eller REST API) og databaser?
Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til Morten Tranekjær Jensen, teamleder for Geodata på telefon 2014 6278.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfrist er 14. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3aea0301-ad61-4e40-90f3-6bb3914e0ce0