Giv din firbenede ven et sundhedstjek i Maxi Zoo Roskilde

Pressefoto_Maxi Zoo_fra Unsplash
dato

Søndag den 1. september kl. 11 til 15 gæster osteopat og massør Kimmie Lagerstrøm fra Aurora Hundemassage Maxi Zoo i Roskilde, hvor alle byens hunde kan komme forbi til en osteopatisk forundersøgelse.

Ønsker du at give familiens firbenede ven de bedst mulige betingelser, når det kommer til et længere og sundere liv? Hvis ja, så er det oplagt at lægge vejen forbi Maxi Zoo Roskilde søndag den 1. september fra kl. 11 til 15. Her har du mulighed for at få din hund til en forundersøgelse, når osteopat og massør Kimmie Lagerstrøm fra Aurora Hundemassage i Valby gæster butikken.

Her vil Kimmie stå til rådighed for at snakke og mærke på din hund i forhold til eventuelle skævheder og ubalancer i kroppen. Osteopati er en terapiform, hvor man ved brug af blide og effektive teknikker kan hjælpe familiens kæledyr til optimal kropsfunktion og sundhedstilstand.

Der vil være en lille goodiebag til alle de hunde, som kommer forbi og bliver tjekket. Desuden er forundersøgelsen gratis – og det kræver ingen tilmelding eller tidsbestilling. Så grib chancen og besøg butikken denne dag, så familiens øjesten kan få en krop i balance – og dermed de bedste betingelser for et sundt og langt liv.

Kom ned i Maxi Zoo Roskilde, nærmere bestemt Ro’s Have 8, søndag den 1. september, når der mellem kl. 11 og 15 indbydes til gratis osteopatisk forundersøgelse. Det kræver ingen tilmelding eller tidsbestilling.

Kilde: Redaktionen