Cyklisterne har været pressede, når de har skulle cykle ned af Margrethes Vej i Roskilde.
Der er to privatskoler, et bibliotek, et stort parkeringsområde, og så ligger det ikke mindst tæt på centrum.
Det vil sige, der er meget trafik, og det kan gøre det svært at være cyklist der.
Heldigvis så bliver en god del af p-pladserne nedlagt, i et forsøg på at forbedre forholdende for cyklister og bus 201A.
Projekt hjælp cyklisterne
Forbedringen skyldes, at Roskilde kommune er i gang med et projekt, der skal hjælpe cyklisterne.
Det vil koste 17-18 millioner kroner, og de har været i gang med at lokke halvdelen af det beløb ud af statens cykelpulje.
Der vil være to etaper i projektet.
Den første har til formål at skabe en strækning med hastighedsdæmpende foranstaltninger og en delstrækning med cykelstier fra Frederiksborgvej til Klosterengen.
På anden del af etapen vil der også blive etableret delte stier på begge sider.
Dette har været et længe ventet tiltag, da der kører op imod 600 cyklister på strækningen på en hverdag.
Desværre har strækningen også længe været kendt som den vejstrækning med flest cyklister, som har kørt uden beskyttelse fra den øvrige trafik.