Herretøjsbutik i Roskilde skifter lokaler og har nu kundekøkken med kaffe

Profilbillede
dato

Det er ønsket om mere plads, der har fået butikken Zander til at skifte adresse og dermed få væsentlig flere kvadratmeter til at boltre sig på, så der nu er plads til kundekøkken og ekstra ansatte.

Der er blevet 100 kvadratmeter mere i tøjbutikken Zander, der er flyttet fra Algade 17 til Algade 35, hvor der tidligere lå en lystfiskerbutik. Det betyder, at der er væsentlig flere hylder til tøj, og plads til at realisere flere af de drømme, som ejeren har for deres butik.

Roskilde Ugeavis har talt med ejerne, Daniel Præst og Martin Rosenberg, der forklarer, at de med de nye lokaler kan tilbyde kunderne en anderledes oplevelse af deres univers stadig med god betjening og smil.

Makkerparret har blandt andet besluttet at installere et kundekøkken i lokalerne, så de handlende kan få sig en kop kaffe eller måske endda et glas vin, mens de oser og prøver tøj eller sko. Der er sågar blevet plads til et flygel i butikken, som ejerne håber på, kan bruges til særlige events og lignende. 

De ekstra kvadratmeter gør også, der er blevet ansat ekstra folk i butikken, så alle handlende kan få den hjælp, de har behov for.

Kilde: Roskilde Avis