Vil du være med til at udvikle brugen og understøttelsen af vores HR-data og HR-systemer samt udvikle digitale processer på HR-området i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere? Så har vi måske jobbet til dig. Et velfungerende digitalt systemlandskab står højt på dagsordenen på Roskilde Universitet. Dette gælder ikke mindst inden for HR-området, hvor den klare målsætning er at gå ind i en fremtid med valide HR-data og velfungerende digitale HR-processer til gavn for brugerne.
I HR er vi 34 medarbejdere, og du bliver en del af et stærkt team med 10 kollegaer, som altid hjælper hinanden på tværs af arbejdsopgaver. Vi finder en løsning, også selvom vi ikke har prøvet det før og vigtigst af alt, så har vi det sjovt sammen og har tillid til hinandens kompetencer.
Du vil få mulighed for at træde ind og få en helt central rolle i forhold til HRs systemlandskab, herunder revision og optimering af mange af vores HR-processer, systemmæssigt såvel som processuelt. Desuden vil en af kerneopgaverne være at sikre, at vi har det bedst mulige HR-datagrundlag til at understøtte ledelsen og udviklingen på Roskilde Universitet.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
- Deltage i digitale udviklingsprojekter med fokus på HR-systemer og processer.
- Implementering af nyt rekrutteringssystem.
- Identificere og optimere interne digitale arbejds- og forretningsprocesser.
- Udarbejde statistikker fx lønstatistik, sygefraværsstatistik, forskerstatistik mv. samt lave større analyser med data på tværs af universitetssektoren.
- Skabe overblik og validere vores HR-data samt være med til at udvikle en Power BI-løsning til ledelsesinformation.
Vores ønsker og forventninger til dig Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, og det er et plus, hvis du har erfaring med digitale processer og systemer inden for universitetssektoren.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har erfaring med dele af Power Platformen så som Power BI, Power Automate, Power Apps
- er stærk i Excel.
- har kendskab til HR-data så som løndata, sygefraværsstatistik mm.
- har god generel digital forståelse.
- har gode skriftlige formuleringsevner.
- har en selvstændig, struktureret og proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver.
- har en imødekommende og pragmatisk tilgang til det at yde administrativ service og søger løsninger fremfor ja/nej-svar.
- er udførende i opgaveløsningen – både i forhold til store – og små opgaver.
- er god til at skabe relationer og har lyst til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.
- trives med at håndtere komplekse problemstillinger – både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger.
- er åben og har lyst til at bidrage til vores stærke kollegiale fællesskab, fagligt såvel som socialt.
Hvem er vi?
Roskilde Universitets HR-afdeling er organiseret i fire enheder. Du vil blive tilknyttet vores enhed for HR-administration og digitalisering, der arbejder med data, HR-systemer, digitalisering af arbejdsgange og står for den løbende drift af løn- og personaleopgaver. De tre andre enheder er Ledelse og organisation, Koncernjura og forskningssikkerhed samt Pædagogik, kompetencer og arbejdsmiljø.
I HR har vi et mål om, at vi vil samarbejde på tværs, være proaktive og levere brugbare løsninger til organisationen. Vi tror på, at vores indsats gør en forskel og finder, at det giver mening at understøtte universitetets samlede forskningsindsats og bidrage til indsatsen med at sende vores dimittender ud i verden med en god uddannelse i bagagen. Så udover et smil og hyggeligt samvær lægger vi vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen og et positivt kollegialt miljø med plads til forskellighed og god trivsel.
Mere Information For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte enhedschef Katrine Thostrup Thomsen på katrinett@ruc.dk.
1. samtaler afholdes onsdag den 21. januar 2026, og 2. samtaler mandag den 26. januar 2026.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge egen arbejdsdag.
Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. marts 2026.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 18. januar 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/68a8649a-a7f3-4710-a9d7-26af5f2ef0a9