Har du erfaring med HR i en politisk styret organisation? Er du en stærk generalist, der kan levere skarpe beslutningsoplæg, understøtte organisationens behov og sikre implementering af værdiskabende processer? Og trives du med stor variation i opgaverne – så er stillingen som HR-udviklingskonsulent i HR måske noget for dig.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Som HR-udviklingskonsulent bliver du en del af vores enhed Organisation og Ledelse hvor du får et stort og selvstændigt ansvar for både udviklings- og driftsopgaver inden for HR. Du kommer til at arbejde på tværs af hele universitetet med reference til nyhedschefen i HR, og vil have kontakt med kolleger på mange forskellige niveauer i organisationen.
I foråret 2025 har vi igangsat et større analysearbejde med henblik på at forbedre vores administrative processer og samarbejde på hele universitetet. Resultatet af analysen fik vi i november 2025, og den første store projektopgave i stillingen vil være at understøtte implementeringen af HR-spor i de administrative enheder. Derudover vil du få ansvaret for at styrke vores samlede indsats med ledelsesudvikling, samt facilitere vores sektionsledernetværk, som mødes fire gange årligt. Endelig vil du blive tovholder på flere udviklingsprojekter og -opgaver, der ligger foran os, ud fra de kompetencer og interesser du kommer med – det kan f.eks. være inden for ledelsesudvikling, karriereveje for vores videnskabelige personale (forfremmelsesprogram og tenure-track forløb), samt processer for sygefravær, rekruttering og løngennemsigtighed.
Vi lægger vægt på sparring og dialog i et forpligtende teamsamarbejde, og vi tilbyder gode muligheder for faglig inspiration, udvikling og løbende kompetenceudvikling.
Som HR-udviklingskonsulent vil dine primære opgaver være:
- Drive og deltage i tværgående taktiske og organisatoriske HR-udviklingsopgaver og -projekter
- Udarbejde beslutningsoplæg til ledelsesfora og øvrige udvalg
- Udarbejde ledelsesinformation
- Yde HR-faglig rådgivning og betjening af universitetets udvalg
- Varetage administrativ understøttelse i forbindelse med ledelsesrekruttering og andre organisatoriske processer
- Bidrage til opgaveløsning og sparring på store og små opgaver på tværs af HR og i fællesadministrationens øvrige afdelinger
- Sekretærbetjene vores Hoved Samarbejdsudvalg (HSU)
Vi lægger vægt på, at du;
- Har erfaring fra en lignende udviklingsstilling, tænker forretningsorienteret og er dygtig til at definere, drive og afslutte opgaver. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring inden for det offentlige område
- Tidligere har arbejdet med en eller flere HR-faglige discipliner som fx ansættelser, rekruttering, ledelsesudvikling samt udvalgsbetjening mv.
- Har en relevant samfundsvidenskabelig baggrund, eller har opnået tilsvarende kvalifikationer
- Er god til at anvende og formidle data fx i projekter, sagsfremstillinger eller i ledelsesinformation
- Har en faglighed og personlighed, der gør dig i stand til let at opbygge og fastholde relationer og sparre, og som trives med samarbejde med både ledere og medarbejdere – på alle niveauer i organisationen
- Er positiv, trives med deadlines og motiveres af at arbejde med en bred vifte af klassiske HR-opgaver på både taktisk og operationelt niveau
- Kan lide at arbejde med korte deadlines og have en vis uforudsigelighed i opgaver og tempo
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på både dansk og engelsk
Om RUC HR
RUC HR er organiseret med vores vicedirektør, Miriam Skjalm Lissner, i spidsen og opdelt i fire enheder. Du vil blive tilknyttet vores enhed Organisation og Ledelse i HR, hvor vi bl.a. også arbejder med tværgående udviklingsopgaver, udvalgsbetjening, International område for rekruttering, understøtter ledelsen af vores ca. 40 ledere samt fra den 1. marts 2026 også de centrale Ph.d. administrative opgaver
Vi har fokus på at skabe fortsat udvikling på HR-området – med særlig vægt på at levere god service der, hvor organisationen har størst behov. Vi lægger vægt på, at værdiskabelse og udvikling sker i tæt sammenhæng med universitetets organisation og kerneopgaver.
Enheden er under omorganisering og har 6 motiverede og dygtige medarbejdere, der arbejder selvstændigt, og som er optaget af at løse opgaverne med høj kvalitet og godt humør. Alle bidrager til den løbende udvikling af den samlede HR-indsats på Roskilde Universitet gennem tværgående samarbejde med organisationen og på tværs af administrative enheder.
Derudover består HR af enheden Koncernjura og Forskningssikkerhed, enheden HR-administration og Digitalisering samt enheden Pædagogik, Kompetencer og Trivsel. I vores afdeling har vi et mål om, at vi vil samarbejde på tværs, være proaktive og levere brugbare løsninger til organisationen. Vi tror på, at vores indsats gør en forskel, og finder, at det giver mening at understøtte universitetets samlede forskningsindsats og bidrage til indsatsen med at sende vores dimittender ud i verden med en god uddannelse i bagagen. Så - udover et smil og hyggeligt samvær - lægger vi vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen og et positivt kollegialt miljø.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret enhedschef i HR Janni Peters på mail jannip@ruc.dk.
Vi afholder 1. samtale torsdag den 22. januar 2026. Du kan forvente at skulle besvare en case, hvis du går videre til 2. samtale, som afholdes tirsdag den 27. januar 2026. Vi ser gerne, at du kan tiltræde hurtigst muligt og senest 1. marts 2026.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge egen arbejdsdag.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
- Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 18. januar 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e77d4ea7-06fb-4c4e-9e3b-032ab7c25628