Innovationskonsulent til driftsoptimering og innovation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drives du af at løse konkrete udfordringer i en kompleks organisation? Kan du ikke lade være med at tænke optimering, når du bliver præsenteret for hverdagsproblemer i en driftsorganisation? Er du dygtig til at samarbejde og systematisk i din tilgang til opgaverne, så har vi måske det helt rigtige job til dig i Vurderingsstyrelsens nye kontor for Procesoptimering og Automatisering.

Vi tilbyder spændende opgaver og bred kontaktflade i en dynamisk organisation
Vi søger en innovationskonsulent, der skal bidrage til at øge Vurderingsstyrelsens fokus på innovation og løbende driftsoptimering.

Du bliver en del af et nyt og ambitiøst kontor for Procesoptimering og Automatisering, der har til formål at automatisere manuelle sagsbehandlingsprocesser og facilitere innovation og optimering af driften på tværs af Vurderingsstyrelsen. En vigtig del af kontorets mange spændende opgaver er at opbygge og drive en systematisk proces for at fremme og teste de gode idéer til driftsoptimering og konkret sikre, at de bedste ideer implementeres til gavn for organisation, virksomheder og borgere.

Motivationen og incitamentet er stort på tværs af organisationen, og vi har allerede nu en spændende portefølje af opgaver opnået gennem et pilotprojekt med forbedringstavler. Forbedringstavler skal udrulles til resten af driften og på sigt skabe og forankre en løbende forbedringskultur i styrelsen, hvor der er sammenhæng i værdikæden. Vi har et stærkt og erfarent team, men vi har ikke hænder nok, så derfor søger vi en proceskonsulent, der brænder for og evner at skabe målbare resultater.

Helt konkret bliver dine opgaver at:

  • deltage i videreudvikling og udrulning af forbedringstavler i alle driftsenheder
  • styrke og forankre systematiske metoder til screening, kvalificering og visitering af forslag og ideer til optimering og automatisering af sagsbehandlingsprocesser
  • bidrage til en mere transparent, visuel styring og fremdriftsrapportering med digitale værktøjer som Jira og Confluence
  • facillitere innovationsprocesser i tæt samarbejde med driften og relevante fagkontorer
  • udvikle metoder til og følge op på løbende feedback til de medarbejdere, der indberetter ønsker og forslag.
Derudover vil du sammen med kontorets øvrige specialister og konsulenter bidrage til kontorets mange spændende opgaver inden for driftsoptimering og digital automatisering.

Analytisk tilgang, gode samarbejdsevner og handlekraftig
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse samt erfaring med digitalisering, automatisering og driftsoptimering.

Som generalist er du vant til at facilitere innovationsprocesser, så ideer bliver til konkrete leverancer, der skaber konkret værdi, fx gennem effektivisering eller øget kvalitet. Du kan samarbejde på tværs, og det ligger i dit DNA at skabe struktur og systematik, der gør processerne klare og effektive. Du er ikke bange for at tage fat, hvad enten det er de store strategiske linjer eller meget konkrete opgaver.

Som person er du god til skabe nye relationer og har højt humør. Du har en pragmatisk tilgang til dine opgaver og tager ansvar for din egen såvel som projekternes fremdrift. Du arbejder metodisk og vedholdende og kan formidle dine resultater klart og overbevisende. Endelig ved du, at samarbejde er en forudsætning for at skabe resultater.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • er nysgerrig og udviklingsorienteret
  • har projektlederevner og kan arbejde på flere opgaver ad gangen
  • er struktureret, løsningsorienteret og vedholdende
  • har stærke analytiske evner og trives med problemløsning
  • er god til at kommunikere og dele din viden både mundtligt og skriftligt
  • er i stand til at skabe gode relationer, både med dine nære kolleger og på tværs af organisationen.
Hvorfor vælge os?
Vi bestræber os på at tage godt imod nye medarbejdere, og lægger vægt på god onboarding og sparring fra første dag. Vi har mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider under hensyn til opgaverne og teamets behov. Vi har aktivitetsbaseret arbejdsplads og et tæt samarbejde mellem kolleger på forskellige lokationer.

Hos os får du fleksibilitet og frihed under ansvar. Du bliver en del af en professionel og moderne arbejdsplads med en uformel omgangstone. I vores team er der ikke langt fra idé til handling, og vi tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid og samarbejde via en fælles teambaseret indsats.

Vi har fokus på den faglige og personlige udvikling og gør meget ud af, at vi som kolleger altid står klar med en hjælpende hånd, når der er brug for det. Derudover er videndeling rigtig vigtig for os, både den formelle men især også gennem de uformelle snakke over skrivebordet eller ved kaffemaskinen i løbet af dagen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest torsdag den 26. oktober 2023. Samtaler til stillingen forventes afholdt i uge 45 og 46.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Steffen Rebien på telefon 72 37 74 15 eller chefkonsulent Jakob Skov på telefon 72 37 94 75.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads er Ny Østergade 11, 4000 Roskilde.

Tiltrædelse snarest muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade, Ny Østergade, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921709

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet