BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse, Roskilde Universitet, opslår hermed et antal stillinger som hjælpelærer til besættelse fra 1. februar 2024. Undervisningen foregår i foråret 2024 10 fredage (10.15-14.00) i perioden primo februar til medio april. Derudover afholdes en spørgetime før eksamen. Der afholdes et møde før kursus-start, hvor vi gennemgår undervisningsplanen og et evalueringsmøde efter kursets afslutning. Stillingerne er placeret på den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse med undervisning i kurset ” Kvantitativ metode (BK8)” 4. semester.
Ansættelserne omfatter 80 timer, som inkluderer både konfrontationstimer og forberedelsestid (herunder læsning og feed-back på en opgave på kurset).
Kurset ”Kvantitativ metode” omfatter kompetencer i at anvende kvantitative metoder til at analysere samfundsvidenskabelige kvantitative data samt bruge det statistiske software STATA til bearbejdning og analyse af kvantitativ empiri. Kurset vil give en indføring i survey metode, deskriptiv statistik, statistiske standardfordelinger, hypotese-test ved statistiske metoder til analyse af sammenhænge mellem kategoriske, ordinale og kontinuere variable, herunder chi-i-anden, t-tests, pearsons r og OLS- regression.
Efter kursets forelæsninger i store auditorium har de studerende øvelser, som afholdes på 4 hold. Øvelserne er af 2 x 45 minutters varighed og øvelsesmaterialet er forberedt på forhånd. Opgaven for hjælpelærerne er, sammen med en videnskabelig medarbejder, at understøtte de studerende ved løsning af opgaverne og svare på spørgsmål fra de studerende.
Vi forventer derfor at tutorerne:
- Er fortrolige med statistik
- Er rutinerede brugere af STATA
- Arbejder sammen med underviserne og deltager i kursets forelæsninger
Kvalifikationer
Ansøgere skal have interesse for og viden om kvantitativ metode. De skal desuden være vant til at arbejde med STATA. Derudover skal tutorerne kunne kommunikere til et større publikum.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL. Ansættelsen omfatter 4 timer pr. uge og 2 timer til spørgetime før eksamen, samt timer til gennemlæsning af den obligatoriske opgave og deltagelse i møder. Den samlede norm er løn for 80 timer i alt. Ansættelse er begrænset til ét semester.
Yderligere information
For yderligere information om stillingerne kontakt venligst kursusansvarlig Carina S. Bischoff, email: carinasb@ruc.dk
Ansøgningen skal indeholde: 1) Ansøgningsbrev med motivation for at søge stillingen og angivelse af relevante kvalifikationer. 2) CV med dokumentation for uddannelse og 3) Karakterbevis/ Eksamensbevis
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Du kan blive inviteret til en samtale i uge 2 (der tages hensyn til eksamen).
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 3. januar 2024.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (4-6 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953990