BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Med denne introduktionsstilling får du erfaring med patienter med almene psykiatriske lidelser samt med håndtering af patienter med misbrug. Vi har en 1-årig stilling som introduktionsreservelæge i Roskilde. Stillingen er opbygget med et halvt års ansættelse ved afdeling M for dobbeltdiagnosebehandling, Psykiatrisk Center Sct. Hans og et halvt år ved Psykiatrien Øst. Stillingen er til besættelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Stillingen Begge afdelinger lægger meget stor vægt på din lægelige videreuddannelse, og du følger et fastlagt introduktions- og uddannelsesprogram.
Der vil være regelmæssig supervision på det akutte behandlingsarbejde og overlæge i beredskabsvagt. Ligeledes vil der være løbende dialog med din vejleder om opnåelse af de nødvendige kompetencer og uddannelsesmål.
Du vil, ud over deltagelse i I-kursus og pædagogik II, blive tilbudt deltagelse på kursus i kognitiv adfærdsterapi ved afdeling M med tilhørende supervision.
De to afdelinger Afdeling M, Psykiatrisk Center Sct. Hans, har i alt tre sengeafsnit og et ambulatorium. Afdelingen varetager specialfunktion med behandlingen af patienter med alvorlig psykiatrisk sygdom og svært behandleligt misbrug (dobbeltdiagnose). Der modtages elektive og subakutte patienter, og et normalt patientforløb strækker sig over tre måneder. Siden 2001 har behandlingen været baseret på kognitiv miljøterapi, og hele personalet er uddannet indenfor metoden.
Psykiatrien Øst har i alt tre sengeafsnit, og Psykiatrisk Akut Modtagelse i Roskilde. Der findes distriktspsykiatri i Greve-Køge og Roskilde, to psykiatriske klinikker der behandler ikke-psykotiske tilstande, regionsfunktioner for henholdsvis angst, personlighedsforstyrrelse, skizofreni og andre psykoser samt dobbeltdiagnoser. Hertil kommer fx klinikken for Selvmordsforebyggelse samt Distriktspsykiatri for Ældre. Psykiatrien Øst varetager desuden udredning af ADHD og af udviklingsforstyrrelser hos voksne, rådgivningsfunktion for gravide, samt sexologisk klinik.
Vores afdelinger har et godt og trygt uddannelsesmiljø, hvilket bekræftes i vores evalueringer.
Kvalifikationer
- Du har interesse for psykiatri, er engageret og har gode samarbejdsevner.
- Du har færdiggjort din KBU på ansættelsestidspunktet.
- Har du erfaring med forskning, vil det være yderligere kvalificerende – men det er ikke et krav.
- Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og har en høj arbejdsmoral.
Løn- og ansættelsesforhold Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ansøgningen skal være bilagt dokumentation for autorisation og eventuel efteruddannelse.
Ansøgningen Ansøgningen og CV bedes struktureres efter de syv lægeroller. Den skal være bilagt med dokumentation for autorisation og eventuel efteruddannelse.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 20. juni 2024.
Ansættelsessamtaler: Der holdes samtaler med udvalgte ansøgere, og samtaler forventes afholdt i uge 26.
Yderligere oplysninger Du er meget velkommen til at kontakte de uddannelsesansvarlige overlæger for yderligere spørgsmål og information:
- Psykiatrien Øst: Puk Sidelmann Christensen på puc@regionsjaelland.dk
- PC Sct. Hans: Annette Møller Jensen på annette.moeller.jensen@regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Bistrup Alle, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065004