BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Introduktionsstilling i Gynækologi og Obstetrik ved Sjællands Universitetshospital Roskilde
Har du erfaring med eller interesse for gynækologi og obstetrik, og har du lyst til at blive en del af en afdeling præget af høj kollegialitet, godt tværfagligt samarbejde og masser af spændende kliniske udfordringer, så hører vi gerne fra dig!
Hos os bliver du præsenteret for det specialiserede og bredden i specialet
Du vil som yngre læge i afdelingen få bred erfaring indenfor specialet. Indenfor obstetrikken vil du have funktion som forvagt på fødegangen, se akutte og indlagte patienter på svangre, og gå barselsstuegang. Gynækologisk vil du få erfaring med ambulant udredning og behandling indenfor almen- og urogynækologi, gå stuegang på vores sengeafsnit og se akutte gynækologiske patienter. Du vil blive oplært i relevante procedurer, herunder obstetriske og gynækologiske operationer.
Vi forventer, at du er nysgerrig og gør dig umage. Vi vægter gode samarbejds- og kommunikationsevner samt evnen til at bevare overblikket i akutte situationer og en professionel tilgang til patienterne.
Vores ambition er at drift, uddannelse og forskning går hånd i hånd
Afdelingen er kendetegnet ved, at vi hjælper hinanden på tværs af subspecialer, faggrænser, viden og erfaringsgrundlag. Det bidrager til den gode stemning og høje grad af kollegialitet, som man oplever i afdelingen.
Som universitetsafdeling varetager vi undervisning af medicinstuderende, hvilket du som yngre læge i specialet også bidrager til. Vi varetager alle dele af speciallægeuddannelsen indenfor gynækologi og obstetrik samt uddannelse af almen medicinere.
Vi tror på, at læring opstår i det dynamiske samspil mellem fagprofessionelle og i mødet med patienten. Vi vægter supervision i den kliniske hverdag og prioriterer mulighed for deltagelse i kurser. Færdighedstræning og casebaseret undervisning er en integreret del af klinikken. Vi arbejder med defusing og debriefing for at understøtte den psykologiske tryghed blandt personalet. Ligesom vi har fokus på at styrke løbende kvalitetssikring bl.a. gennem audits, konferencer og undervisning.
Fakta om afdelingen
Afdelingen er normeret til 2500 fødsler om året, og har bl.a. regional obstetrisk funktion indenfor insulinkrævende gestationel diabetes og monochoriske gemelli. Vi varetager gravide med svær præeklampsi og præterm fødsel fra gestationsuge 28. På vores svangreafsnit håndterer vi akutte henvendelser i graviditeten, kvinder i begyndende fødsel samt igangsættelser. Der er 7 fødestuer på fødegangen og 16 senge på vores barselsafsnit.
Afdelingen har højtspecialiseret funktion indenfor behandling af livmoderkræft, regionsfunktion indenfor urogynækologi, og forestår behandling af ufrivillig barnløshed på fertilitetsklinikken på matriklen i Køge. Vi har et 7-døgns gynækologisk sengeafsnit med 6-8 sengepladser. Vi opererer dagligt på 1-2 stuer på den centrale operationsgang inkl. et ugentlig sectioleje og har 1-2 dagkirurgiske lejer om dagen.
Afdelingen har betydende ambulant funktion, herunder svangreambulatorium og føtalmedicinske undersøgelser og indgreb. Vi tilbyder ambulante indgreb inkl. hysteroskopi og botox behandling i tæt samarbejde med vores specialuddannede sygeplejersker.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forpligtelse til at varetage 10-12 skiftet bunden vagt som forvagt med bagvagt i tilstedeværelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Mette Hvilshøj Fabricius. Tlf: 47324001. E-mail: mhf@regionsjaelland.dk og/eller Uddannelsesansvarlig overlæge Jesper Rydberg. Tlf: 47324030. E-mail: jesry@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist mandag den 20. november 2023. Samtaler forventes afholdt ugen efter.
Ansættelse per 01.01.2024 eller efter aftale.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936949