Jobhuset – Fønix & Pulsen, Roskilde Kommunes tværfaglige beskæftigelsestilbud søger en psykolog til et barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobhuset – Fønix & Pulsen er en del af Jobcenter Roskilde og Roskilde Kommunes tværfaglige beskæftigelsestilbud til borgere på sygedagpenge, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb, på ledighedsydelse, på uddannelseshjælp eller i jobafklaringsforløb. Derudover varetager vi også kortere samtaleforløb for Roskildes Kommunes egne ansatte (Sundhedsordningen).

Jobhuset består af to afdelinger – Fønix og Pulsen – og da vi har en kollega, som går på barsel, søger vi en psykolog i Jobhuset – Pulsen til et barselsvikariat på fuld tid.

Barselsvikariat i Jobhuset – Pulsen
Målgruppen i Jobhuset – Pulsen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og borgere på ledighedsydelse og uddannelseshjælp, som står uden for arbejdsmarkedet. Vi arbejder tværfagligt og vores indsats tager udgangspunkt i en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats, hvor fokus er at udvikle og genopbygge borgerens ressourcer, arbejdsidentitet og evne til selv at mestre de fysiske og psykiske udfordringer de har, som er en barriere for, at de kan komme i arbejde.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af:

  • Støttende samtaler med fokus på beskæftigelse ud fra den kognitive tilgang og psykoedukation
  • Tværfaglig undervisning (sammen med undervisningskollega) med fokus på emner som stress, angst, depression og tilbagevenden til arbejdsmarkedet
  • Deltagelse i tværfaglige konferencer
  • Afklaring og beskrivelse borgernes ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet
  • Arbejdspladsbesøg
  • Sparring og samarbejde med andre faggrupper samt løbende dokumentation i vores fagsystem

Du skal være uddannet cand.psych. – og derudover forestiller vi os at du:

  • Tror på, at tilknytningen til et arbejde er en del af et godt liv
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde inden for beskæftigelsesområdet med disse målgrupper
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med undervisning
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt og i tæt samarbejde med både borgere, kolleger i andre faggrupper og rådgivere i myndighedsafsnittene
  • Tager skriftlig dokumentation som en selvfølgelig del af opgaven
  • Er fleksibel i forhold til opgaveløsning og har lyst til at indgå i løbende udvikling af arbejdspladsen
  • Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

Som person er initiativrig, trives med at tage ansvar og kan håndtere hurtige omstillingsprocesser på flere fronter
Har kørekort, da en del af opgaverne vil være at deltage i dialogmøder med medarbejdere/borgere og arbejdsgivere på arbejdspladserne i og omkring Roskilde

Som psykolog i Jobhuset laver man ikke behandling, men rådgivning, vejledning, afklaring og støtte i forhold til arbejdsmarkedet.

Om Jobhuset – Fønix og Pulsen
Opgaverne i Jobhuset løses i tæt samarbejde med rådgiverne i myndighedsafsnittene og du vil også komme til at samarbejde med Jobhusets øvrige fagpersoner – alle sammen med fokus på at hjælpe borgere tilbage i beskæftigelse eller til en afklaring af deres arbejdsevne. Vi prioriterer også samarbejde med arbejdsgivere og virksomheder i og omkring Roskilde meget højt.

Vi oplever os selv som en arbejdsplads med stort engagement og godt arbejdsmiljø og med løbende fokus på samarbejde og udvikling. Vi er en travl afdeling med en uformel omgangstone, hvor der er plads til humor i en arbejdsdag med mange forskellige opgaver, og hvor der er gode muligheder for at være med til at præge tilgangene til arbejdet. 

Vi består af:

13 psykologer
7 ergo-/fysioterapeuter
17 jobformidlere
10 virksomheds-konsulenter
1 personlig jobformidler
3 værkstedsledere
1 økonomisk rådgiver
4 administrative medarbejdere
3 psykiatere på konsulentbasis
3 arbejdsmedicinere på konsulentbasis
3 teamledere
1 afsnitsleder

Løn og Ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesforhold er gældende efter overenskomst og principper for ny løn. Der tilbydes ekstern gruppesupervision til alle psykologerne samt intern individuel supervision til psykologer, som er i gang med at opnå autorisation.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte psykolog Cecilie Thorngreen på tlf. 2443 1745, teamleder Peter Østergaard på tlf. 4038 7677 eller teamleder Helle Beder på tlf. 5192 2519.

Der er ansøgningsfrist tirsdag d. 21. februar 2024 kl. 10.00.
Samtalerne afholdes tirsdag d. 27. februar 2024.


Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c59dcebb)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Pulsen, Bistrup Alle, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5991124

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet