Kliniksygeplejerske søges til Roskilde Kommune med fokus på borgernær rehabilitering

dato

Hvem er vi? I Roskilde Kommune har vi fire sygeplejeklinikker hvoraf to ligger i Roskilde by – Æblehaven og Bernadottegården, samt Jyllinge og Viby som er to mindre byer i Roskilde Kommune. Du vil blive en del af et kliniksygeplejersketeam og indgå i et fællesskab med engagerede kollegaer.

Du vil blive tilknyttet Æblehavens klinik som primær klinik og fast arbejdssted, men må påregnes også at kunne bemande øvrige klinikker. Det forventes derfor at du er fleksibel og kan arbejde fra alle matrikler for at sikre den fælles drift. Vi ønsker at etablere faste miniteams i klinikregi og som du skal have lyst til at blive en del af, således at vi lykkedes med at skabe øget kontinuitet i kontakten med vores borgere.

Vi er gode til at sparre med hinanden i hverdagen omkring de mange forskelligartet og spændende sygeplejefaglige opgaver - jobbet kræver dog at du skal kunne arbejde selvstændigt. Du skal mestre klinisk beslutningstagning i praksis, tage ansvar for driften af eget klinikrum og teamets samlet opgaveløsning på dagen.

Om arbejdet I klinikkerne kan kommunens borgere få hjælp til sygepleje i en kort eller længerevarende periode. Klinikkerne er 1. valg når vi tilbyder hjælp til sygepleje i kommunen og eksempler på sygeplejeydelser er kompressions- og sårbehandling, medicindispensering, psykisk støtte, skift af sonder eller katetre.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang; har fokus på at understøtte borger i at mestre eget liv og at blive selvhjulpen når det er muligt. Vi ser ressourcerne hos det enkelte menneske, hjælper på vej og guider videre til forskellige sundhedstilbud i kommunen.


Om dig

  • Erfaren sygeplejerske med solid erfaring fra kommunal sygepleje, lægepraksis eller anden relevant erfaringsgrundlag.
  • Har gode instrumentelle færdigheder og erfaring med sårbehandling.
  • Har et godt overblik, kompetence i klinisk lederskab og beslutningstagning.
  • Tager ansvar for borgerens vej og er garant for et sammenhængende borgerforløb.
  • Flair for IT, god til journalføring og dokumentation af klinisk praksis.
Hos os tilbyder vi
  • Gode muligheder for faglig udvikling.
  • En arbejdsplads med en høj faglighed og et godt fællesskab.
  • Mentorordning, introduktion og individuel tilrettelagt opstartsforløb.
  • Vi tror på og arbejder ud fra værdier som tillid, respekt og åbenhed.
  • Kolleger og ledelse der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt.
Om jobbet Stillingen er på 37 timer, mødetid kl. 7-15 på hverdage, vagter på helligdage aftales med kollegaerne. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er ledig til besættelse 01.10.26 eller efter aftale. Der afholdes ansættelsessamtale tirsdag d. 25.08.26.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeanette Hansen på telefon 30 84 14 39 eller AMR Kil Stigsen på telefon 30 84 13 16. Din ansøgning skal være sendt til os senest d. 19.08.26 kl. 8 via linket i stillingsannoncen. Da der kan forekomme kørsel mellem klinikkerne kræves der gyldigt B kørekort. Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest samt referencer, hvis det bliver dig som får tilbudt stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Roskilde kommune, Rådhusbuen , 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a01d7ce7-42d5-4064-b768-602371b806f6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler