BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du glad for at undervise og udvikle så læs videre.
På Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi en klinisk sygeplejespecialist i stabsfunktion til afdelingsledelsen.
Stillingen er tidsbegrænset til september 2027.
Du skal varetage opgaver med undervisning i dobbeltdiagnosebehandling i Region Hovedstaden samt understøtte og udvikle klinikken på Sct. Hans sammen med teamet.
Specialisering i dobbeltdiagnose og retspsykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans hører under Region Hovedstadens Psykiatri og varetager 2 specialer: dobbeltdiagnosebehandling og retspsykiatri.
Begge afdelinger arbejder med kognitiv adfærdsterapi, som er integreret i tilgangen til patienterne og kulturen i afdelingen. Der arbejdes ud fra et helhedssyn på mennesket.
Afdeling M modtager patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker, hvor et behandlingsforløb varer op til 3 måneder, og tilrettelægges ud fra en patientforløbsbeskrivelse.
Afdeling R varetager regionsfunktionen for retspsykiatri i Region Hovedstaden. Afdelingen modtager patienter, hvor den psykiske lidelse og den retslige foranstaltning er kompleks og kræver særlig ekspertise.
På centret prioriteres den faglige udvikling og et godt arbejdsmiljø højt og vi arbejder strategisk med begge dele.
Din hverdag og arbejdsopgaver Som vores nye kollega bliver du en del af et team på fem personer, som skal facilitere og forestå undervisning i Region Hovedstaden og den sygeplejefaglige udvikling på Sct. Hans.
I den ledige stilling vil undervisningsopgaven med dobbeltdiagnose i Region Hovedstaden fylde ca. halvdelen af stillingen, og i den anden halvdel af tiden vil du sammen med teamet fungere som sygeplejefaglig ekspert for klinikken, afsnitsledelsen og centerledelsen.
Dine primære opgaver vil være at:
- Undervise i dobbeltdiagnose behandling i Region Hovedstaden – svarende til ca. 40 dage pr. år
- Understøtte at sygeplejen på centret er evidensbaseret, udføres ud fra best practice og de gældende vejledninger og instrukser.
- Understøtte implementering af nye standarder, og kvaliteten af sygeplejefaglige dokumentation og udvikling
- Dit arbejde sker i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, afsnitsledelserne og de kliniske sygeplejespecialister i afsnittene.
Hvorfor er stillingerne hos os attraktive?
- Selvstændighed
- Vi videreuddanner dig
- Høj faglighed
Om dig
- Din sygefaglige ambition er høj på egne og organisationens vegne
- Du trives i en tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsflade
- Du er en dygtig formidler og kan undervise i relevante emner indenfor specialet
- Du lægger vægt på at facilitere gode læringsprocesser og har en motiverende og anerkendende tilgang
- Du skaber løbende fremdrift i opgaveløsningen
- Du er interesseret i faglig udvikling og uddannelse. Du er fagligt velfunderet, søger ny viden og holder dig opdateret indenfor den seneste forskning
Du har viden om og erfaring med at arbejde med kognitiv adfærdsterapi. Det er en fordel, hvis du kender til motiverende interview og dialektisk adfærdsterapi
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen er på 37 timer om ugen, som udgangspunkt i dagtimerne. Der kan forekomme enkeltstående arrangementer om aftenen, hvor vi forventer, at du deltager.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Det er en tidsbegrænset ansættelse til september 2027.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Vi glæder os til at høre fra dig Synes du, at en af stillingerne er noget for dig, så er vi meget interesserede i at høre fra dig. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Søg via link senest den 21. april 2025.
Vi forventer at holde samtaler i den 24. april 2025.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen eller afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Susie Petersen på 21 60 45 76.
Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, hvis du kunne have lyst til at besøge os og fornemme stemningen i de skønne omgivelser ved Roskilde Fjord.
Du kan læse om Psykiatrisk Center Sct. Hans afdeling M og R på vores hjemmeside samt høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej , 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-04-2025; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/df8e49ce-5879-4efc-b1aa-b4fb9fbac5c6