BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
KLINISK VEJLEDER TIL VELFUNGERENDE STUDIE-UNIT
Vi søger en klinisk vejleder til vores studie-unit i onkologisk sengeafsnit O81.
Studie-unit er en integreret del af afsnittet, men med eget kontor. Du vil komme til at arbejde sammen med fast tilknyttede kliniske vejledere, som har stort engagement og interesse i at vejlede og undervise vores studerende. Studie-unit er åben i hverdagene i dag tiden.
Vi har studerende på 1., 2., 3., 5., 6. og 7. semester over hele året fraset i sommerferien og hen over jul/ nytår.
O81 er en afdeling bestående af forskellige faggrupper, hvor alle bestræber sig på at skabe optimale og sammenhængende patientforløb. Arbejdskulturen er præget af en ambitiøs og målrettet indstilling, men med en uformel og humoristisk tilgang til hinanden. Overordnet består personalegruppen af både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og er en blandet skare af både nyuddannede og erfarne kolleger.
Afdelingsprofil:
Klinisk onkologisk afdeling varetager den medicinske kræftbehandling indenfor diagnosegrupperne lungekræft, tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, æggestok- og livmoderkræft samt brystkræft. Patienterne indlægges i sengeafsnittet til behandling og observation af komplikationer, følgesygdomme og bivirkninger, der opstår i forbindelse med deres sygdom og behandling. I sengeafsnittet arbejder vi målrettet med specialiseret sygepleje, som både indebærer akut sygepleje, pallierende forløb samt sygepleje til den terminale patient. Vi arbejder i diagnoseteams, og alle plejepersonaler og læger er tilknyttet et team.
I vores daghospital møder planlagte patienter til diverse behandlinger som injektioner, drænager og transfusioner. Ligeledes modtager vi akutte patienter til vurdering af behov for indlæggelse.
Vores patientgruppe spænder vidt over alle samfundslag og aldersgrupper og vi samarbejder med en del eksterne faggrupper samt har tæt kontakt og samarbejde med patientens pårørende.
Vi søger en sygeplejerske:
- Med interesse i at vejlede sygeplejestuderende.
- Med gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Med empatisk og imødekommende indgang til de studerende.
- Som formår at støtte de studerende uden at overtage deres opgaver.
- Som kan arbejde struktureret med studieaktiviteter.
- Som har interesse i at tage studerende til eksamen.
- Som evt. har klinisk vejlederuddannelse – ellers kan vi tilbyde dig at få uddannelsen snarest muligt.
Vi kan tilbyde:
- Arbejde i en studie-unit hvor fagligheden er høj
- Mulighed for at implementere egne idéer
- Jævnlige vejledermøder
- Faglig sparring med kompetente med-vejledere
- Tæt samarbejde med KKU, som også fungerer som vejleder i studie-unit
- En nærværende og inddragende ledelse og et godt arbejdsmiljø
- Weekendvagt hver 3. eller 4. weekend – dit valg
- 32 eller 37 timers arbejdsuge med fortrinsvis DV og AV eller NV
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at netop du bliver en del af vores team. Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nina Vedel Jensen eller Tina Nørbæk på telefon 47 32 49 80 hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi og se afdelingen.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935550