Kontor-blæksprutte søges til alsidige opgaver hos Dorte Egelund ApS i Roskilde

dato

Trives du med at arbejde med forskellige opgaver i løbet af en arbejdsdag? Har du ordenssans og det gode overblik? Og vil du være en aktiv del af et firma med en uforudsigelig hverdag, hvor du selv har mulighed for at præge dine arbejdsopgaver og udvikle firmaet? Så er det måske dig vi søger!
Som kontor-blæksprutte hos Dorte Egelund ApS vil dine primære arbejdsopgaver blandt andet være:

- Ordreregistrering, tilbudsskrivning, fakturering og indkøb

- Opfølgning og kontakt med leverandører og kundehenvendelser, både gennem telefon og mail

-  Supporter på lager

- Bank afstemning

- Ajourføring og opdatering af prislister og elektroniske kataloger

- Vedligeholdelse af leverings aftaler

- Mødebooking

Vi søger dig som:

- Behersker dansk og engelsk både i skrift og tale

- Har et indgående kendskab til Office pakken – særligt Word og Excel

- Har et kendskab til Uniconta eller tilsvarende regnskabsprogram (dette er en fordel, men ikke et krav)

- Er struktureret, har en god ordenssans og et godt overblik

- Er selvstændig, fleksibel og omstillingsparat

- Er klar til en frisk og travl hverdag, og kan trygt jonglere med flere bolde i luften ad gangen

Vi forestiller os at du har erfaring fra tidligere stillinger med lignende opgaver. Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig, men da vi er en mindre virksomhed, er det vigtigt at du er initiativrig, proaktiv og opsøgende i dit arbejde.

Stillingen er på 37 timer fordelt mellem mandag-fredag. Du vil have din daglige gang på vores kontor i Roskilde, hvor du vil være i tæt kontakt med vores to udekørende sælgere og en tekniker, som ofte vil køre til og fra kontoret.

Om Dorte Egelund ApS
Dorte Egelund ApS er et højt specialiseret firma, der leverer løsninger til mikrobiologiske- og bioteknologiske laboratorier. Vi tilbyder fleksibilitet og fokus på den enkelte kunde, og vi tager os tid til at gå i dybden med hver enkelt applikation. Vores viden bygger på mere end 30 års erfaring inden for salg af mikrobiologiske og bioteknologiske løsninger, en mikrobiologisk uddannelse og 12 års arbejde i såvel offentlige som private laboratorier.

Du kan læse mere om os og vores produkter på vores hjemmeside: https://dorteegelund.dk/

Ansættelsesvilkår vil være efter den gældende funktionærlov efter Dansk Erhvervs retningslinjer og anbefalinger.

Send din ansøgning til job@dorteegelund.dk med en ansøgning og et CV.

Samtaler afholdes løbende og ansættelse hurtigst muligt.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

DORTE EGELUND ApS, Ledreborg Alle, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f31ac26a-42c1-49e9-837a-0971030dd6bd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet