Koordinator med pædagogisk baggrund søges til beskyttet beskæftigelse for mennesker med hjerneskade eller psykiatrisk diagnose

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at skabe et godt arbejdsliv for mennesker i beskyttet beskæftigelse?

Montage og Pakkeri, som er en beskyttet arbejdsplads for voksne med medfødt/erhvervet hjerneskade eller psykiatrisk diagnose, søger en Pædagog/Værkstedsassistent med koordinatorfunktion, 37 timer ugentligt.

Vi beskæftiger mellem 45-50 borgere, som løser forskellige monterings- og pakkeopgaver for flere virksomheder. Herudover ønsker vi at videreudvikle på vores samarbejde med arbejdsmarkedet.

Tilrettelæggelsen af arbejdet i Montage & Pakkeri kan være komplekst. Vores kerneopgave er at tilbyde beskyttet beskæftigelse og socialt samvær til vores borgergruppe, som på forskellig vis er udfordret eller sårbare, og hver især har forskellige behov for støtte og hensyntagen samt ønsker og drømme for deres arbejdsliv. Samtidig imødekommer vi krav fra erhvervslivet for at kunne vedblive at være en foretrukken samarbejdspartner.

Personalet i Montage & Pakkeri består af et flerfagligt team på 5 medarbejdere og en koordinator.
Vores pædagogiske indsatser bygger på den neuropædagogiske tilgang, rehabilitering og den motiverende samtale. Vi arbejder også konfliktforebyggende med Low Arousal tilgangen og har fokus på relationsarbejde.

Som Koordinator har du en koordinerende funktion uden personaleansvar.
Du har flere forskellige samarbejdspartnere bl.a. ledelsen, erhvervslivet, teamet i Montage & Pakkeri , andre koordinatorer samt kollegaer i organisationen.
Du skal samarbejde med personalet i Montage & Pakkeri omkring de fleste af dine arbejdsopgaver.

Vi holder til i tre pavilloner på Københavnsvej 266, hvor der også findes andre forskellige tilbud til mennesker med særlige behov.

Som Koordinator skal du:

  • Have det overordnede overblik over hjemtagning af arbejdsopgaver/afsendelse af færdigudførte arbejdsopgaver.
  • Varetage kontakt til leverandører samt være ansvarlig for at finde nye samarbejdspartnere.
  • Forstå dig på godt købmandsskab og fakturering.
  • Bevare ro og overblik trods mange forskelligartede opgaver med individuelle deadlines.
  • Arbejde målrettet og struktureret.
  • Koordinere med ledelsen og videreformidle vigtige informationer/opgaver til teamet.
  • Være tovholder og understøtte den fortløbende udviklingsproces som binder vores tre huse og erhvervslivet sammen.
  • Hjælpe til med at holde orden i vores lagerhal.
  • Have kørekort – der vil være kørsel i forskellige henseender – evt. have kørekort til truck, eller være indstillet på at erhverve det.
  • Være indstillet på at tilgå dit arbejdsvirke med en stor grad af fleksibilitet og have lyst til at indgå i mange forskellige funktioner og nye arbejdsopgaver samt deltage i forskellige former for mødevirksomhed.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har et rummeligt og positivt menneskesyn med respekt for forskelligheder.
  • Har pædagogisk erfaring med Borgergruppen og kan holde fokus på faglighed.
  • Har kendskab til relationsarbejde, neuropædagogik, psykiatriske diagnoser og recovery – det vil absolut være et plus.
  • Tillige må du gerne have håndværksmæssig baggrund eller flair for at udføre vedligeholdende og mindre reparationer af værktøj/maskiner, der indgår i driften. Oplæring kan finde sted.
  • Er god til at samarbejde både internt og eksternt samt er assertiv i din kommunikationsform.
  • Har god energi og overskud.
  • Er god til at se muligheder/iderig, skabe vision og gå foran, når en forandring skal implementeres.
  • Mestrer IT på brugerniveau.
  • Er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt.
  • Trives i et arbejdsmiljø med stor afveksling hvor vi løfter i fællesskab.
  • Er tydelig i det du siger og gør.

Vi tilbyder en arbejdsplads: 

  • Med stort engagement og faglig stolthed. 
  • Præget af ordenlighed og åben dialog – også når der opstår udfordrende situationer.
  • Med innovativ tilgang, hvor medarbejdernes kompetencer inddrages.
  • Og ikke mindst en imødekommende og hjælpsom personale- og borgergruppe. 

Yderligere oplysninger:
Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne mellem kl. 7.30 - 15.30.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Anette Sørensen på tlf. 3091 3027

Ansøgningsfrist: 20. november 2024.
Ansættelsessamtaler: 1. samtale afholdes 27.november og 2. samtale forventes afholdt 4. december.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8daa4f93)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - ITC Københavnsvej, Københavnsvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140212

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet