Teologisk stiftskoordinator (netværk & udvalg) 50% i Roskilde Stift
En nyoprettet stilling som teologisk stiftskoordinator på 50% er ledig i Roskilde Stift til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest herefter.
Biskop og Stiftsråd har i samarbejde med provster og menighedsråd udarbejdet en vision for stiftets arbejde med overskriften: Kirke i vor tid, Sjælesorgens Kirke. I forlængelse heraf pågår der et arbejde om den fremtidige struktur for stiftets udvalg og netværk. Nogle hører under stiftsrådet, andre under Biskoppen.
Din opgave bliver at være teologisk bindeled mellem biskop/stiftsråd og så de mange udvalg og netværk i tæt samarbejde med stiftets projektmedarbejder Morten Lystrup Thomsen. Udvalgene og netværkene får givetvis andre betegnelser og organisering fremadrettet. Du bliver teologisk koordinator for disse, og sikrer, at det arbejde udvalg og netværk udfører forankres bredt i stiftet bl.a. med en stærk kommunikationsindsats centralt og lokalt.
Du er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation, og stiller gerne op foran en forsamling af præster og engagerede frivillige. Vi forventer, at du er god til at samarbejde på tværs af faggrupper, med frivillige og med stiftskontorets medarbejdere.
Alt efter kvalifikationer vil du bl.a. kunne indgå i et tæt samarbejde med den nye KURS-konsulent om oprettelse af et nyt forløb ’KURS Intro’, der er tænkt som en del af et opstartsprogram for nyansatte medarbejdere i Stiftet, f.eks. gravere, kordegne, korsangere og organister samt eventuelt også for nye menighedsrådsmedlemmer. Her vil deltagerne få en grundlæggende indføring i folkekirke og kristendom.
Du indgår i et teologisk fagligt fællesskab med de andre konsulenter i Stiftet og biskoppen.
Ønsket profil
Du er teologisk kandidat og gerne sognepræst i Roskilde stift Du har en god forståelse for og føling med hele det kirkelige og teologiske landskab, og sætter pris på folkekirken i hele sin bredde. Du skal i samråd med stiftets teologiske konsulent være med til at sikre bredden af forskellig teologisk observans i stiftet og sørge for, at kommunikationen har teologisk substans tilpasset forskellige målgrupper.
Opgaverne omfatter bl.a.
- Facilitering af frivillige og ansatte, så de forskellige grupper fungerer godt og deres arbejde bærer frugt, kommunikeres ud, samt sker inden for de aftalte rammer inkl. økonomisk
- Deltage ved stiftsrådsmøder, kommunikationsudvalgs- og kommunikationsmøder i stiftet efter nærmere aftale for at sikre koordinering, løbende evalueringer og fremdrift
- Idéudvikling og produktion af klummer, artikler, mv. med kommunikationsmedarbejdere til trykte og digitale medier
- bidrage til god krisekommunikation, pressehåndtering, mv. afhængig af kvalifikationer. Du formår at holde hovedet koldt, når der sker uforudsete ting.
Da der er tale om en helt ny rolle, vil du være med til at forme den i samarbejde med biskop og stiftsråd.
Du er struktureret & motiverende, selvstændig og proaktiv.
Ansættelsesforhold:
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling der udløber uden yderligere varsel efter 3 år fra ansættelsestidspunktet. Der kan eventuelt være mulighed for forlængelse.
Stillingen er normeret til 50% af fuldtidsbeskæftigelse svarende til 18,5 timer ugentligt.
Stillingen kan besættes ved frikøb fra en stilling som præst i Roskilde Stift. Frikøbet er på samme vilkår som din nuværende ansættelse som sognepræst.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for akademikere i staten med tilhørende protokollat.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Du vil også få et særligt tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 på kr. 11.100,00 årligt for en fuldtidsstilling. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Der kan stilles kontorfaciliteter til rådighed hos Roskilde Stift, Stændertorvet 3a i Roskilde.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist d. 2. december 2024 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 49 og uge 50 2024.
Ansøgning og CV sendes elektronisk til kmros@km.dk. I emnefeltet skrives: ’Teologisk Koordinator.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt venligst Teologisk Stiftskonsulent Birgit O’Sullivan på M 5122 1979 bro@km.dk, biskop Ulla Thorbjørn Hansen på uth@km.dk. For information om ansættelsesvilkår, så kontakt venligst Stiftskontorchef Jacob Ølgaard-Nicolajsen på jaoe@km.dk eller 46381923
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ROSKILDE STIFTØVRIGHED, Stændertorvet, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6145792