BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Du kommer til at stå i spidsen for kvalitetsudviklingen i ungdomsuddannelserne på en dynamisk og ambitiøs skole. Det er en stilling, hvor du i høj grad får mulighed for selv at præge og påvirke prioriteringer, indsatser og strategisk retning. Du får mulighed for at omsætte data til konkrete handlinger og indsatser, der styrker og udvikler kvaliteten af uddannelserne.
Du bliver en del af en organisation, hvor der er en uformel omgangstone, højt til loftet og en samarbejdsorienteret kultur. Du bliver en del af en tværgående og velfungerende ledergruppe, hvor du får mulighed for at bidrage til skolens udvikling. Der er i stillingen en god blanding af strategiske, udviklingsorienterede og driftsmæssige opgaver.
Som kvalitetschef varetager du med reference til uddannelsesdirektøren en lang række tværgående funktioner på tværs af enheder og afdelinger. Overordnet skal du, i tæt samarbejde med den pædagogiske chef, bidrage til at øge kvaliteten af undervisningen ved at understøtte og kapacitetsunderbygge afdelingerne i forhold til kvalitet og strategiske indsatser. Der er ikke noget personaleansvar knyttet til stillingen.
Et vigtigt fokusområde i stillingen vil være at om- og oversætte de mange data og forskellige typer informationer, der findes, til konkrete handlinger, beslutningsgrundlag og indsatser til gavn for skolens elever og ansatte. Der vil være stort fokus på at udnytte eksisterende både kvalitative og kvantitative data bedre og sikre, at disse omsættes til noget, der er relevant, meningsfuldt og handlingsanvisende på hele skolen. Derfor er det vigtigt, at kvalitetsudviklingen foregår i tæt samarbejde og dialog med undervisere, kolleger og ledere på hele skolen – og ikke foregår i et ’lukket rum’.
Vores forventninger
Vi forventer, at du med afsæt i en relevant uddannelse har erfaring med udvikling af datagrundlag og kvalitetssystemer. Hvis du har erfaring fra uddannelsessektoren, så vil det være en fordel. Derudover forventer vi, at du er samarbejdsorienteret, igangsættende, struktureret og opfølgende. Du er en god kommunikator, der evner at få skabt følgeskab til dine projekter og ambitioner.
Yderligere information
Ansættelse sker i henhold til Cirkulære nr. 045-19 af 28. juni 2019 om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.
Ansøgningsfristen er søndag den 17. september 2023. Du kan søge stillingen via Genitors hjemmeside.
Vi har udarbejdet en job- og personprofil, der indeholder yderligere information om skolen, stillingen og processen. Den finder du her. Hvis du har yderligere spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte partner i Genitor Jens Marcussen på tlf. 3141 0587 eller jm@genitor.dk eller uddannelsesdirektør Maria Nørby på tlf. 6188 4750.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Tekniske Skole / Hovedadministration, Pulsen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://genitor.dk/stilling/3c096796-19b6-4df2-a206-49f4502edb8e/
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892913