BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for laborantarbejde, så søger Aarhus Universitet i Roskilde en laborantpraktikant med start den 12. august 2024 eller snarest derefter.
Forventet startdato og varighed
Der er tale om en 1–årig stilling med start den 12. august 2024 eller snarest derefter.
Jobbeskrivelse
Du skal være villige til at udføre arbejdsopgaver, man bliver tildelt som både er rutine og forskningsopgaver.
Vi for venter at du bidrager til det sociale miljø, samt man er fagligt opsøgende. Du kommer til at arbejde selvstændigt og i grupper.Du vil deltage i de daglige funktioner i laboratoriet i samarbejde med de øvrige laboranter i sektionen.
Hvem er du?
For at komme i betragtning til stillingen skal du have afsluttet erhvervsakademiuddannelsen (AK) indenfor laboratorieområdet.
Som person er du selvstændig og fleksibel. Du kommer til at arbejde sammen med kolleger i forskellige sektioner, hvorfor det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og er positivt indstillet overfor forandringer. Du har appetit på nye udfordringer, og har lyst og evne til at arbejde i et lærende miljø. Vi forventer, at du engagerer dig, og at du tager et medansvar for din egen uddannelse.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et fritidsjob, udlandsophold eller lignende.
Hvem vi er
Institut for Miljøvidenskab er et tværfagligt institut under Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet. Forskningen spænder fra organisk miljøkemi, luftforurening, mikrobiologi og matematisk modellering til samfundsvidenskab, geografi, økonomi og politisk analyse inden for de miljømæssige udfordringer, som samfundet står over for. Desuden ydes forskningsbaseret rådgivning inden for disse fagområder over for ministerier og andre interessenter. Yderligere information findes på http://www.envs.au.dk
Vi kan tilbyde
Et varieret og spændende praktikforløb med adgang til ny og avanceret teknologi på et universitetsinstitut som arbejder med vigtige miljøproblemer inden for klima, luft og jordforurening. I praktiktiden vil du komme til at arbejde med forskellige opgaver indenfor miljøkemi og mikrobiologi. Du kan bl.a. komme til at arbejde med kemisk analyse udstyr som GCMS, HPLC, LCMS, ICP-MS, gaskromatografer, ionkromatografer, autoanalysatorer og mikrobiologiske metoder som PCR, DNA, RNA og sekventering. Du indgår i et samarbejde på tværs af vores forskningssektioner og vil i løbet af praktiktiden blive tilknyttet forskellige aktuelle projekter, primært i følgende tre sektioner: Atmosfærisk miljø (ATMI), Miljøkemi og Toksikologi (MITO) og Mikrobiel Økologi (EMBI).
Vi vil i et samarbejde udforme din praktikplan og sammen sikre, at du får en bred uddannelse, som kan danne et solidt fundament for din fremtidige karriere.
Arbejdssted og ansættelsesområde
Aarhus Universitet, Technical Sciences, Institut for Miljøvidenskab i Roskilde.
Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde.Kontakt information
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte en af følgende:
Gitte Jacobsen (atmosfærisk miljø) gij@envs.au.dk
Tina Thane (Mikrobiel Økologi) tth@envs.au.dk og
Birgit Groth (miljøkemi og – toksikologi) big@envs.au.dk
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 10. januar 2024.
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitet, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960154