Læge i introduktionsstilling til Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ved Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital Roskilde er en introduktionsstilling ledig til besættelse fra 1. januar 2024.

Om Pædiatrisk Afdeling

Afdelingen er en spændende børne- og ungeafdeling, hvor du som intro-læge vil blive præsenteret både for den brede pædiatri og for de forskellige subspecialer i pædiatrien.

Afdelingen har fokus på:

  • Høj faglig kvalitet
  • Gode patientforløb
  • God uddannelse og faglig udvikling
  • Et godt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde

Vi sørger for en alsidig uddannelse af vores intro-læger til de mange forskellige funktioner i pædiatrien, herunder til neonatologien. Vi har fokus på at skabe et godt og trygt læringsmiljø med superviseret stuegang og ambulatorier, tværfaglig simulationstræning og tilstedeværende bagvagt hele døgnet.

Afdelingen omfatter børnemodtagelse med døgnfunktion, et almenpædiatrisk sengeafsnit, et neonatalafsnit med 12 pladser samt et stort børne- og ungeambulatorium. Vi har højt specialiseret funktion inden for inflammatoriske tarmsygdomme samt regionsfunktioner i gastroenterologi, neonatologi, neuropædiatri, infektionspædiatri og hæmatologi.
Afdelingen rummer også det regionale Palliative Team for børn og unge.

Afdelingen har uddannelsesforpligtelse over for uddannelsessøgende inden for de fleste sundhedsfaglige uddannelser. Afdelingen varetager klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende på 12. semester. Vi er ved at etablere en klinisk forskningsenhed.

Om stillingen
Stillingerne ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest derefter.
Arbejdstilrettelæggelse: 9-skiftet vagt med tilstedeværelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgning
I ansøgning eller CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller.
Ansøgningsfrist: D. 20. oktober 2023.
Samtaler forventes afholdt: Uge 43 eller 44.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917299

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet