BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Alt under en hat – her får du det hele
Har du lyst til at være en del af en afdeling med vokseværk, så har vi jobbet til dig.
Afdelingen varetager alt karkirurgi i Region Sjælland i et tæt samarbejde med OUH og RH. I nærmeste fremtid skal afdelingen udvikle sig på det akutte og det endovaskulære område. Afdelingen er aktuelt en del af Kardiologisk Afdeling, men processen omkring løsrivelse med henblik på egen ledelse er sat i gang, og vi udvider med flere ambulante spor allerede fra årsskiftet.
En af gruppens lægesekretærer har søgt nye udfordringer og vi fire, der er tilbage, søger derfor en ny kollega, som vil være med til at forme det nye set up i afdelingen helt fra start.
Som lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator er du med til at løse de sundhedsadministrative opgaver og binde patientforløbene sammen fra henvisning modtages og til patienten afsluttes i ambulatoriet eller udskrives efter operation.
Opgaverne er samlet i fem rul, hvor vi skifter funktioner ugentligt. Der varetages opgaver indenfor:
Visitation, indkaldelse, bestilling af blodprøver og undersøgelser, brevsvar til patienter, konferenceplanlægning og -opfølgning, telefoniske henvendelser, operations-booking, indlæggelser, epikriser, modtagelse af patienter, klargøring af morgendagens programmer. Herudover alle de forefaldende opgaver der gør, at ikke to dage er ens.
Opgaverne løses i fællesskab, men vi har stort fokus på tværfagligt samarbejde, ligesom vi også hver især har selvstændige opgaver.
Vi tilbyder:
- Nærværende ledelse
- Kort fra tanke til handling
- Fleksible arbejdstider
- Alle sekretærer sidder samlet med fast arbejdsplads
- En spændende stilling med forskellige funktioner
- Godt samarbejde på tværs af faggrupperne
- Mulighed for at arbejde hjemmefra
- Et arbejdsfællesskab med plads til smil og humor
- Åbenhed overfor idéer og medindflydelse
Vi ønsker os en kollega, der:
- Har en faglig baggrund som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Leverer effektiv administration med høj kvalitet
- Er bevidst om, at vores indsats har stor betydning for patientforløbet
- Er fleksibel og imødekommende
- Trives i en travl hverdag
- Tager ansvar for de opgaver, vi får
- Har en positiv tilgang til arbejdet og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø og god stemning
Om du er nyuddannet, har erfaring som lægesekretær eller kun lige er ved at være færdig som sundhedsadministrativ koordinator har ingen betydning, du skal søge alligevel. Andre faggrupper kommer ikke i betragtning til stillingen.
Vi planlægger at holde samtaler d. 25.10.2023.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til ledende lægesekretær Anita Bredahl Christensen tlf. 20120471 eller souschef Katia R. Rasmussen tlf. 47326138.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi afdelingen til en kop kaffe, vi vil gerne tage ordentligt imod dig, så du skal ringe på telefon 47326070 og lave en kaffeaftale.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5920809