BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet lægesekretær snarest muligt til Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Center for Spiseforstyrrelser, klinik, Roskilde.
Vi er blevet opnormeret og søger en sekretærkollega på 32 timer til vores BED-team (Binge Eating Disorder).
Du vil sidde på kontor med de to fuldtidsansatte lægesekretærer i et tremandskontor, hvor vi er til rådighed både for patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi har ingen skrankefunktion, men har til gengæld mulighed for at lukke døren til kontoret fx ved travlhed.
Vores patientkontakt foregår primært via telefonen.
Du vil blive en del af et socialt og fagligt stærkt team, som har fokus på det gode arbejdsmiljø og kvalitet i opgaveløsningen. Der arbejdes i et tæt tværfagligt miljø med de øvrige personalegrupper i ambulatoriet.
Vi forventer at
• Du er uddannet lægesekretær
• Du har erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen
• Du har gode samarbejdsevner og er mødestabil
• Du er fleksibel og parat til at hjælpe kolleger på tværs af teams, når det kræves
• Du er udadvendt og serviceminded
• Du finder interesse i at understøtte både patientjournal, kolleger og afsnitsledelse med relevant data og overblik
Vi tilbyder
• En grundig introduktion til stillingen
• Egne ansvarsområder
• Vekslende arbejdsopgaver
• Godt tværfagligt samarbejde, herunder tæt samarbejde med læger, plejepersonale og øvrigt personale
• Flextid
• Godt kollegialt sammenhold med flere sociale arrangementer
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være
• Telefonisk kontakt med patienter og pårørende
• SP-arbejde i forbindelse med ambulante besøg (indkaldelse af patienter, afrunding af besøg, ydelseskodning, diagnoseregistrering og registrering af udredningsret
• Deltagelse i konference
• Være med til at udvikle RedCap-database (spørgeskema og database-program)
Arbejdstid
Arbejdstiden er placeret i almindelig dagstid mandag til fredag kl. 07.30-15.00, men vi er åbne for at imødekomme dine ønsker under hensyntagen til både arbejdsplads og privatliv.
Klinikken er beliggende centralt i Roskilde med gåafstand til Roskilde Havn.
Vi har ikke i udsigt at skulle flytte til det nye supersygehus i Køge.
Center for Spiseforstyrrelser består af ambulatorium, døgnafsnit og dagbehandling.
Vi modtager børn, unge og voksne patienter med spiseforstyrrelser i form af anoreksi, bulimi og Binge Eating Disorder.
Personalegruppen er opdelt i tre teams bestående af voksenteam, børneteam og BED-team, hvor du ville skulle indgå i BED-teamet. Læs mere om klinikken her.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingslede/sen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingslede/sen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved overlæge, Susanne Vinkel Koch, 58 53 80 81, oversygeplejerske, Ninna Lundsgaard, 58 53 80 79
Ansøgningsfrist 21. januar 2024
"Mennesker og muligheder - en psykiatri med relationer"
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5955254