Lægesekretær til Neurologisk Ambulatorium, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til spændende og alsidige opgaver

Vi ser frem til at byde dig velkommen som en vigtig del af vores team og til at arbejde sammen med dig om at levere høj kvalitet og service til vores patienter og tværfaglige samarbejdspartnere. Den ledige stilling i Neurologisk Ambulatorium byder på stor variation og mulighed for udfordringer.

Vi indgår i en stor lægesekretærgruppe på i alt 24 lægesekretærer, som refererer til den ledende lægesekretær. Lægesekretærerne er fordelt på to akutte neurologiske sengeafsnit, et ambulatorium, et neurofysiologisk center og den neurologiske visitationsenhed for demens og almen neurologi.

Lægesekretærerne i Neurologisk Ambulatorium varetager både akutte og ambulante opgaver inden for specialer som epilepsi, sklerose, botox-behandling, Parkinson’s sygdom, demens, ALS, botox-behandling og neurofysiologi m.m. Lægesekretærerne er organiseret, så vi er ’specialister’ inden for en eller flere funktioner og ’generalister’ i andre funktioner. Samtidigt er vi organiseret, så vi kan gå på tværs af opgaver og hjælpe hinanden.

Spændende og alsidige opgaver

Hos os løfter vi i fællesskab de mange ambulante funktioner - henvisninger, booking og indkaldelse af patienter, koordinering af patientforløb, klinisk korrekt registrering, patientmodtagelse, telefonkommunikation, direkte kommunikation og journaldokumentation. Af andre opgavetyper/områder vil være rådgivning og vejledning i patientrettigheder.

Med udgangspunkt i, hvem du er som person, og hvilke ønsker du har til at arbejde i Neurologisk Ambulatorium, tilrettelægger vi din introduktion til opgaver og funktioner sammen med dig - naturligvis i balance mellem driftshensyn og dine individuelle ønsker og behov.

Hos os vil du opleve en tværfaglig respekt for hinanden, da vi er meget bevidste om, at hver faggruppe er med til at sørge for, at mødet med vores afdeling er trygt og professionelt. Et tæt tværfagligt samarbejde er en forudsætning for det optimale patientforløb, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt.

Arbejdstid

Arbejdstiden er placeret i almindelig dag tid 8-16, men vi har dog en åben tilgang til at imødekomme dine ønsker under hensyntagen til både arbejdsplads og privatliv. Vi aftaler nærmere, og kan tilpasse din arbejdstid herunder mulighed for at kunne arbejde hjemme.

Vi tilbyder dig

  • En fantastisk lægesekretærgruppe, som er defineret ved en høj grad af tillid, hjertelighed og motivation, hvor kommunikationen spiller en vigtig rolle
  • Indflydelse på arbejdsgange og rutiner. Vi handler på hinandens ideer og forslag til effektivisering, forbedringer og ny viden
  • En bred klinisk sundhedsadministrativ opgaveportefølje med sagsbehandling af opgaver inden for alle grene af neurologien
  • Morgensamling hver tirsdag, hvor vi i fællesskab får ny energi med et godt grin, motion, mindfulness el. lign.
  • Strukturerede personalemøder, hvor vi har fokus på vidensdeling,

Vi lægger vægt på, at du

  • Vægter samarbejde højt og møder andre med godt humør
  • Er robust og har et godt overblik, tør spørge og tage medansvar
  • Har blik for struktur og drift samt vigtigheden af at byde ind og løfte opgaverne, som de kommer
  • Vil arbejde i en organisation, hvor hverdagen omkring os hele tiden er omskiftelig og i bevægelse
  • Har gode kommunikationsevner og en positiv holdning
  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og gerne har erfaring med at arbejde med klinisk sundhedsadministration på et hospital

Ansættelsesvilkår

37 timer ugentligt eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende retningslinjer.

Har du spørgsmål til jobbet, eller kunne du tænke dig et uforpligtende besøg i vores afdeling, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Tanja Bo på tlf. 47322803 eller på mail twb@regionsjaelland.dk

Neurologisk Afdeling

Neurologisk Afdeling leverer neurologiske ydelser til hele Region Sjælland. Befolkningsunderlaget er ca. 840.000 borgere. Afdelingen varetager udredning og behandling af stort set alle de specialiserede neurologiske funktioner. Afdelingen yder årligt i alt 6.200 indlæggelser, 16.500 ambulante besøg og 5.500 neurofysiologiske undersøgelser.

Afdelingen består af

  • To sengeafsnit med i alt 59 senge
  • Et akut neurologisk afsnit for almen neurologi med tre EMU senge
  • Et Neurovaskulært Center med trombolysefunktion, ultralydsfunktion, holterfunktion og TIA-klinik med tæt samarbejde med neuropsykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og talepædagoger dedikeret til apopleksifunktionen
  • Neurologisk ambulatorium med specialklinikker for epilepsi, multipel sklerose, bevægeforstyrrelser, botulinumtoksin behandling, neuroonkologi, neuromuskulære- og cerebrovaskulære sygdomme
  • Regionalt Videnscenter for Demens
  • Klinisk Forsknings Enhed
  • Tværfaglige støttefunktioner bestående af neuropsykologer, talepædagoger og socialrådgiver
  • Neurofysiologisk Center

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937664

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet