BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Urologisk ambulatorium i Roskilde.
HULU BULU – kollega, hvor er du henne?
På urologisk afdeling kan du ikke trykke dig selv på navlen og forsvinde, fordi alle har brug for DIG!
Hos os er det vigtigt, at alle har det godt, både med deres opgaver og kollegaer. Derfor er vi et sekretariat, der har ekstra fokus på det gode/positive/fjollede/sjove arbejdsmiljø. Du SKAL have det godt – og vi strækker os langt for at imødekomme ønsker og behov, både på det faglige og personlige plan.
Vi kan ikke prale af udsigten, men vi har et godt arbejdsmiljø – også tværfagligt.
Vores dygtige kollega har fået job tættere på sin bopæl og derfor søger vi en ny kollega pr. 01.12 eller efter aftale. Stillingen er på 35-37 timer.
Bliver du uddannet sundhedsadministrativ koordinator i det nye år, er du meget velkommen. Vores sekretariat har været praktikplads for rigtig mange studerende på uddannelsen. Lægesekretærerne og fremtidige nye kolleger med sundhedsadministrativ koordinator uddannelsen arbejder sammen om alle opgaverne i vores sekretariat.
Vi søger en kollega med humor, godt humør og høj arbejdsmoral og som:
- Er uddannet lægesekretær – gerne erfaring med SP
- Eller er uddannet sundhedsadministrativ koordinator i det nye år – gerne erfaring med SP, men ellers vil der blive taget hånd om det.
- Ønsker en stilling på 35-37 timer, hvor arbejdstiden ligger ml 8-15.30
- Værdsætter samarbejde højt og ser værdien i at lykkedes som team
- Er anerkendende i sin kommunikationsform og har viljen til at arbejde tværfagligt
- Har gode samarbejdsevner og kan samtidig arbejde selvstændigt og struktureret
- Er imødekommende og serviceminded
- Er mødestabil
Lidt om os i urologisk sekretariat
Vi er 32 lægesekretærer, som dækker alle klinisk administrative opgaver i urologisk afdeling. Driftsområderne dækker 2 fulddøgns sengeafsnit samt 1 sammedags-sengeafsnit med tilhørende operationsaktivitet, som OP-bookingen planlægger. 22-25 ambulante spor dagligt hvor sekretariatet booker alle aftaler samt 1 visitation, hvor vi modtager alle indgående urologiske henvisninger fra Region Sjælland. Vores 2 forløbskoordinatorer arbejder med analyse af vores kræftpakker, deltager i vores multidisciplinære konferencer og underviser sekretariatet i registreringspraksis sammen med superbrugere.
12 lægesekretærer er tilknyttet til Næstved og 20 lægesekretærer er tilknyttet til Roskilde.
Vi arbejder sammen som et team, og arbejdsgangene er tilpasset, at vi sidder i mange grupper på 2 matrikler. Vi har både udredning af benigne og maligne patientforløb, hvilket gør, at vi er rigtig gode til patientforløbskoordinering samt registreringspraksis af bl.a. kræftpakker, maksimale ventetider, udredningsret og behandlingsgaranti
Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund. Vi drager omsorg for alle, både patienter, pårørende og for hinanden både mono- og tværfagligt. Vi har et respektfuldt samarbejde og kommunikation med læger og sygeplejersker i afdelingen. Vi er gode til at hjælpe hinanden og prioriterer bl.a. at spise frokost sammen. Vi mødes ligeledes socialt udenfor arbejdstid et par gange om året.
Ledelsesmæssigt udgør ledelsen en ledende lægesekretær og en souschef på hver af matriklerne. Den ledende lægesekretær pendler mellem matrikler. Ledelsesstrukturen gør, at du vil opleve nærværende ledelse med kort vej fra tanke til handling.
Dine fremtidige opgaver
Vores arbejdsopgaver i ambulatoriet er tæt på patientforløbene og forskelligartet, så der er brug for alle kompetencer. Vi dækker skrankefunktion og callcenter, hvor den patientrettede service er essentiel. Vi følger op på alle ambulante besøg, telefonkonsultationer og brevsvar ved at læse notater, foretage ordinerede bestillinger, sende henvisninger, hvor vores viden om patientforløbene sikrer korrekte og patientsikre forløb. Registreringsopgaven begge steder er stor, så kan du lide at nørde, er vi måske din næste arbejdsplads. Hos os er det sekretariatet, som modtager ca. 200 prøvesvar om dagen og sikrer koordinering af patientforløbene og viderelevering til lægerne for udredning, behandling eller kontrol.
Specialfunktioner fordeles i sekretariat efter aftale og der stiles mod, at vi dækker specialfunktioner i par af to. Hos os er kompetenceudvikling på sigt også en mulighed.
Den daglige arbejdsplanlægning foregår i et rul mellem opgaverne, som planlægges i samarbejde med medarbejderne.
Hos os får du:
- Indflydelse: Du kan påvirke vigtige beslutninger og forhold omkring dit arbejde
- Social støtte: Du vil få gode relationer til os alle, hvor vi interesserer os for dig og bakker dig op
- Mening: Du vil opleve, at arbejdet er meningsfuldt og at du kan gøre en vigtig forskel
- Belønning: Du vil få anerkendelse og feedback på dit arbejde og andre vil finde din indsats værdifuld
- Forudsigelighed: Der er en vis forudsigelighed i dit arbejde
- Krav: Kravene til dig balancerer imellem det nemme og det udfordrende i dialog med dig.
Det er vigtigt, at du får en god start hos os. Dette vil vi sikre med et planlagt onboarding program, hvor en mentor vil tilpasse dette dine kvalifikationer og kompetencer i samarbejde med mig. Vi vil i fællesskab beslutte, hvornår behovet ikke er der mere.
Hospitalsplanen gældende for SUH er i proces og status lige nu er, at urologisk afdeling sammen med de øvrige SUH-afdelinger skal samles på Fremtiden SUH i Køge efteråret 2026. Du kan læse mere nedenfor.
- Ansættelsen er pr. 01.12.23 eller efter aftale
- Ansættelsessamtaler vil vi holde løbende.
- Ansøgningsfrist senest 18.10.23
Hvis du er blevet nysgerrig og du har spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte din måske kommende leder på tlf.nr. 47323503 eller skrive til mig på margw@regionsjaelland.dk (efter 27.08.23). Alternativt kan du ringe til lægesekretær Henriette T. Jørgensen på tlf.nr.: 4732 3564 eller lægesekretær Helle Dybig tlf.nr.: 47323581, som gerne vil besvare evt. spørgsmål.
Du kan lære lidt om os på afdelingens instagramprofil @urologisk_afdeling
Vi glæder os alle til at høre fra dig
Bedste hilsner
Margit Winberg
Via nedenstående link kan du høre lidt om de forskellige opgaver, som lægesekretærerne udfører på Sjælland Universitetshospital
http://regionsjaelland.23video.com/secret/58800708/377b5c881022dfc50a2928c289e8dc8a
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917278