Lærer søges til matematikundervisning på mellemtrin og i udskolingen ved dynamisk landsbyskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lindebjergskolen står og mangler dig som brænder for matematikundervisning og skønne elever på mellemtrin og i udskolingen i kommende skoleår.

Vi er en landsbyskole i rivende udvikling. Skolen har fået ny skoleleder for 1 år siden og er efter et par turbulente år i gang med en spændende proces, som løfter fællesskab og trivsel for både personale og elever. Vi søger en lærer, som har lyst til at være en del af denne proces og blive en vigtig del af det naturlige samlingspunkt for områdets børn.

Vi tilbyder en arbejdsplads med

  • gode og skønne kolleger der vil samarbejdet og fællesskabet med dig
  • en skole med store og mange lokaler med fantastiske udeområder
  • stor nysgerrighed på elevperspektiver og det gode skoleliv
  • fokus på teamsamarbejde, børnesyn og vidensdeling
  • stor fleksibilitet i arbejdet og gode muligheder for forberedelse på skolen, hvis du ønsker det
  • fokus på elevernes dannelse til at forholde sig til den omkringliggende verden - bl.a. klimaudfordringerne.
  • godt samarbejde om skoleplan, værdigrundlag og retning for skolen
  • et engageret nærområde med mange ressourcer hos forældre og foreninger, der let kan bringes i spil

Vi leder efter dig som kommer med:

  • et anerkendende børnesyn
  • stærke relationelle kompetencer
  • ønsket om et tæt teamsamarbejde med dine kolleger om elevernes trivsel og udvikling af den gode skole
  • en positiv og nysgerrig tilgang til samarbejdet med elever og deres forældre
  • lysten til at deltage i fællesskabende arrangementer i medarbejdergruppen
  • kan undervise på mellem og/eller i udskolingen i matematik og et par andre fag

Lindebjergskolen er Roskildes klimaskole, hvilket bl.a. betyder, at vi én gang om året afholder Klimauge på skolen, og at der på hver årgang gennemføres forløb, der tager udgangspunkt i klima. Lindebjergskolen har 1-2 klasser på hver årgang.

Har du spørgsmål til stillingen og/eller lyst til at kigge forbi, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kasper Kerndrup på tlf. 2490 3207.

Løn efter gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

Stillingen er som udgangspunkt fuld tid og med ansættelse pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist. Fredag d. 21. juni. 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=38b68d06)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Lindebjergskolen, Store Valbyvej, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064812

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet