Lærere søges til Klostermarksskolen i Roskilde

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du Fysik & Kemi-lærer, Matematiklærer og gerne med ét eller flere af følgende fag; Biologi, Natur & teknologi eller Historie, kan Klostermarksskolen i Roskilde blive din nye arbejdsplads.
Vi søger to nye kolleger og er særligt optaget af at ansætte en lærer, som både menneskeligt og fagligt vil være et godt match til vores skole.

Stillingerne er hovedsageligt knyttet til skolens udskoling, men der er også opgaver på mellemtrinnet (i én af stillingerne).
Vi skal have en lærer til matematik på 9. årgang – og derudover er der timer i Fysik & kemi i udskolingen.
Vi arbejder for, at der er et godt afsæt for samarbejdet omkring naturfagene, så der er i særlig grad opmærksomhed på konstellationerne i fagfordelingen og den faglige progression. 
På mellemtrinnet er det Natur og Teknologi samt Historie, hvor der er brug for den helt rette lærer.
  
Klostermarksskolen har 700 elever og 3 spor pr. årgang– ca. 75 medarbejdere, er afdelingsopdelt i en indskoling med SFO, et mellemtrin og en udskoling.
Skolen ligger nær centrum i Roskilde og offentlig transport. Vi har gode store udearealer og flotte indendørs lokaler med masser af plads til leg og læring

Vi har en vision om at danne og motivere børn og unge til at blive skabende og kompetente mennesker i samfundet og i deres eget liv.

På skolen arbejder vi desuden mod at blive gode til at arbejde sammen som professionelle, og har særligt fokus på årgangen som ramme for samarbejdet.
Vi arbejder med en anerkendende tilgang og prioriterer at arbejde alsidigt med elevernes læring, trivsel og dannelse.
Netop dette er en del af grundlaget for vores stærke faglige profil.

Du bliver som lærer her på skolen en del af stærkt arbejdsfællesskab, hvor alle byder ind og hvor elevernes læring og alsidige udvikling er i fokus.

En grundsætning på Klostermarksskolen er, at det skal give mening. Både ift. elevernes læring, samarbejdet med forældre og kolleger samt i tilrettelæggelsen af den enkeltes arbejde.

Er du en udviklingsorienteret lærer, der søger en arbejdsplads, som er kendetegnet ved en høj grad af indflydelse på egen arbejdssituation

  • støttende kolleger og ledelse
  • stor rummelighed
  • tæt professionelt samarbejde
  • interesserede børn og forældre

… så kan Klostermarksskolen meget vel være stedet for dig!

For vi tror på, at skole er noget man laver sammen.

Stillingerne er ledige og til besættelse fra 1/8.
Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Du kan få flere oplysninger ved at ringe til skoleleder Kasper Broeng på tlf.: 2480 7570 eller viceskoleleder Peter L. Lind på tlf.: 2162 4530

 Ansøgningsfrist den 21. juni kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne vil blive afviklet mandag den 26. juni kl. 12.00-18.00.
Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest.

Se mere om skolen på hjemmesiden: Klostermarksskolen eller på Instagram #klostermarksskolen


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9625fe51)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - Klostermarksskolen, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9625fe51&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846265

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet