BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Botilbuddet Lindelunden søger en afdelingsleder med sundhedsfaglig baggrund på bachelorniveau som næres af at skabe gode rammer for Lindelundens beboere igennem et tæt samarbejde med beboere og medarbejdere. Lindelunden er i fuld gang med en spændende og positiv faglig og organisatorisk udvikling. Ambitionen er at støtte beboerne til en aktiv og meningsfuld hverdag med fokus på trivsel, selvstændighed og livskvalitet.
Dette med udgangspunkt i den enkeltes ønsker for eget liv.
Lindelunden er et botilbud efter servicelovens § 105, stk. 2, som ligger naturskønt i Trekroner, tæt på stationen. Lindelunden danner rammen for 48 beboeres liv, som alle har en grad af psykisk sårbarhed og forskellige psykiatriske, sociale og/eller somatiske udfordringer. På nogle etager er der en del plejeopgaver. Beboerne er hovedsageligt over 35 år.
Vi tilbyder:
- En plads i et nærværende, anerkendende og involverende ledelsesteam
- At blive en del af et hus med engagerede og dygtige medarbejdere, hvor resultater er noget vi skaber sammen
- En mulighed for at være med til at præge den fortsatte udvikling på Lindelunden med høje ambitioner om beboertrivsel, og faglig kvalitet.
- Et fysisk godt arbejdsmiljø
- En gruppe dygtige og dedikerede medarbejdere
- Stor grad af indflydelse
Vi arbejder intenst med beboeroplevet livskvalitet og har derfor fokus på sammen med beboerne at skabe rammen for en aktiv og meningsfuld hverdag med fokus på fælleskab, individuel livskvalitet og understøttelse af de forventninger og drømme den enkelte har for sit liv.
Vi har igennem en kompetenceplan fokus på faglig og organisatorisk kvalitet. Derfor deltager alle ansatte i en række faglige undervisningsforløb som omfatter Psykosocial Rehabilitering og Recovery, LA2, Håndtering af mennesker med misbrug, Brief Inspire O og sagssupervision.
Organisatorisk arbejder vi i fire teams på tværs af fagligheder. De fire teams understøtter hinanden i hverdagen igennem sparring og praktisk hjælp etagerne imellem. De fire team er hver tilknyttet 12 beboere. Vi arbejder hen mod, at en fast mødeplanskoordinator varetager den langsigtede planlægning.
Sammen med den anden afdelingsleder, så bliver din primære opgave at lede driftsnært og følge og understøtte den faglige kurs i tæt samarbejde med medarbejderne og tilbudsleder. Som afdelingsleder får du personale- og fagansvar, ligesom du i tæt samarbejde med den øvrige ledelse og Lindelundens sygeplejefaglige team skal understøtte den enkelte medarbejder igennem rammen for opgaveløsningen. For både dine kommende medarbejdere og ledelsesteam er det vigtigt, at du er en tilstedeværende leder, der er synlig og lyttende.
Som afdelingsleder refererer du til tilbudsleder, og er en stærk medspiller i understøttelse af Lindelundens fortsatte faglige udvikling. Det forventes, at du som afdelingsleder har indgående kendskab til målgruppen, og kan holde humøret højt og bevare overblikket, også når tingene sker uventet.
Du tilbyder:
- Anerkendende, positiv og involverende ledelseskompetencer
- Sundhedsfaglig baggrund
- Ledelseserfaring fra området med sårbare medborgere
- Lederuddannelse eller godt i gang med denne
- Du kan indgå i en organisatorisk forandringsproces
- Du er løsningsorienteret og følger til dørs.
- Du arbejder loyalt ud fra aftaler og faglig kurs
Vil du vide mere?
Du kan orientere dig på Lindelundens hjemmeside og http://roskilde.dk vedr. vores faglige tilgange. Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Lasse Borg i uge 30 på 2426 5879, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 5. august 2024. kl 12.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 33.
Der indhentes reference og straffeattest ved ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse senest den 1. oktober 2024. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c50a8eb6)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Botilbuddet Lindelunden, Lindelunden, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079322