BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som med ansættelse fra den 01.02.24. ledende overradiograf til Billeddiagnostisk afdeling på Sjællands Universitets Hospital i Roskilde
Om afdelingen
Billeddiagnostikken i Roskilde har ansat ca. 80 medarbejdere i alle faggrupper, dit ledelsesområde vil i samspil med overradiografen dække over plejegruppen og sekretærerne. I får ydermere hjælp med vagtplanlægningen af afsnittets vagtskemaplanlægger. Derudover er der på afsnittet en ledende overlæge for den almene radiologi og en ledende overlæge for neuro-teamet, det forventes at den ledende overradiograf indgår konstruktivt i denne tværfaglige ledelseskonstellation, for derigennem at understøtte den daglige drift på alle niveauer og faglige lag i afsnittet.
Afdelingen udfører undersøgelser fordelt på konventionel røntgen, gennemlysning i urologisk og PTA intervention, ultralyd med/uden intervention, CT og MR. Ydermere er afsnittet en del af trombolyse funktionen.
Afdelingen er uddannelsessted for radiografstuderende, lægesekretærer og læger.
Billeddiagnostisk Afdelings kerneopgaver omfatter vejledning, udførelse og optimering af billeddiagnostiske undersøgelser, udførelse af klinisk billedanalyse og beskrivelse samt efterfølgende konferering med henvisende kliniske speciale af diagnostiske og billedvejledte procedurer. Med andre ord skal afdelingen bidrage konstruktivt til det gode patientforløb.
Du bliver en del af ledelsesteamet i Region Sjællands samlede Billeddiagnostiske afdeling, som fusionerede den 1. januar 2022, afdelingerne er underlagt en fælles ledelse, som er tilknyttet sygehusledelsen på Sjællands Universitets Hospital Køge/Roskilde/Nykøbing F.
Du vil i samarbejde med den fælles ledelse, de andre matriklers afdelingsledelser/afsnitsledelser, stabsmedarbejderne og husets klinikkere få rig mulighed for at sætte dit præg på afdelingens fremtidige udvikling, ikke mindst på kompetenceudviklingen og eget ledelsesrum.
Du vil få en vigtig rolle i ledergruppen, og du bliver en central samarbejdspartner i afdelingen for de teamansvarlige og øvrige medarbejdere samt en vigtig sparringspartner for den fælles afdelingsledelse, som du har direkte reference til.
Matrikel ledelsen skal fremme et godt arbejdsmiljø, arbejde aktivt og ambitiøst med kvalitetsudvikling.
Vi tilbyder dig et job med udviklingspotentialer og udfordringer samt flere ansvarsområder
- Du bliver daglig- og matrikel leder for plejegruppen og sekretærerne
- Sygehusets samarbejdspartner i forhold til det radiologiske område
- Ansvarlig for afholdelse af MUS/GRUS, omsorgssamtaler og teammøder m.v.
- Ansvarlig for procedurer og vejledninger i D4 i samarbejde med afdelingens kvalitets- og teamansvarlige medarbejdere
Din faglige profil
- Du har ledelseserfaring med kompleksiteten i ledelse af forskellige faggrupper
- Du kan holde hovedet koldt med flere igangværende opgaver og du har blik for at være på forkant
- Du har bred erfaring og kvalifikationer indenfor radiologien
- Du vil kvalitetssikre det radiologiske speciale på matriklen i samarbejde med overradiografen og den ledende overlæge
- Du har stærke kommunikative egenskaber og evner at formidle både præcist og engageret på alle niveauer
- Du har gode analytiske evner og dermed gode forudsætninger for strategisk og fremadrettet tænkning
- Du er udadrettet og netværksskabende både internt på sygehuset, i regionen og nationalt
- Du ser perspektiv i og har interesse i tværsektorielt samarbejde
Opgaverne kræver, at du har et bredt erfaringsgrundlag og er fagligt opdateret. Du har et stort overblik, drive og gennemslagskraft i ledelsesmæssige forhold og der lægges vægt på, at du har erfaring med personaleledelse, herunder forandringsledelse. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til KMD – OPUS vagtplan samt en ledelsesmæssig videreuddannelse eller et ønske om dette.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Du er velkommen til at kontakte chefradiograf Stine Jensen sljen@regionsjaelland.dk for flere oplysninger.
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.
Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh
Se film om Sjællands Universitetshospital:
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946228