BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Roskilde Universitet uddanner studerende til at løse virkelighedens problemer. Vi udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vil du være med?
Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, søger ekstern lektor i procesforbedring fra 15. september 2024 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en deltidsstilling og den er tidsbegrænset til 3 år. Arbejdsopgaver og timetal aftales med instituttet forud for hvert semester. Der kan ikke garanteres et bestemt antal undervisningstimer hvert semester.
Ansvar og opgaver
Den eksterne lektor forventes selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i henhold til RUC’s regler, herunder også vejlede, forelæse og gennemføre eksaminer og andre evalueringer inden for primært procesforbedring, sekundært projektledelse og forandringsledelse. Med procesforbedring forstås at kunne lede procesforbedring, her under større og mere komplicerede projekter og forandringer. Det handler om at kunne vurdere situationen i en organisation og vælge den bedst egnede model eller metode blandt mange (lean, six sigma, cmmi, iso 33014 eksempelvis), gennemføre en vurdering med den eller de valgte modeller, fortolke resultatet i lyset af situationen i organisationen, samt bestemme forbedringstiltag og gennemføre den dermed forbundne organisatoriske forandring.
Kriterier og faglige kvalifikationer
Ansøgere skal have en kandidatuddannelse eller tilsvarende niveau. Derudover er det en forudsætning at du enten;
- har relevant praksiserfaring på højt niveau, som ikke er opnået gennem en universitær ansættelse eller
- er ansat i en hovedstilling ved et andet universitet
Der lægges endvidere vægt på kvalifikationer inden for følgende faglige områder:
- Undervisningserfaring i procesforbedring, her under valg af metode, gennemførelse af en vurdering, og anbefaling af forbedringstiltag i en organisation
- Erfaring med at hjælpe virksomheder med procesforbedring i praksis
- Erfaring med at måle procesmodenhed som udgangspunkt for procesforbedring
Vi lægger derudover vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner.
Bedømmelse
I bedømmelsen af ansøgerne vil der blive lagt vægt på;
- Undervisningserfaring
- Relevant praksiserfaring såfremt ansøger ikke er ansat i en hovedstilling ved et andet universitet
Kandidater der ansøger i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om faget/fagområdets anvendelsesmuligheder.
Introduktionskursus
Alle uddannelser ved Roskilde Universitet udbydes inden for rammerne af RUC’s fælles pædagogiske model og uddannelsesstruktur (link til PPL). For at sikre at alle vores undervisere har et godt kendskab til den pædagogiske model og til projektvejledningsformen, er det obligatorisk for alle nyansatte at deltage i to korte introduktionskurser med netop dette omdrejningspunkt:
- Introduktion til Roskilde Universitets pædagogiske tilgang
- Introduktion til projektvejledning
Du kan læse mere om kurserne her: https://study.ruc.dk/eae
Kurserne er henholdsvis 2 og 3 timer og ligger i direkte forlængelse af hinanden på enten dansk eller engelsk. Deltagelse forudsætter ikke nogen forberedelse.
Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Professor Jan Pries-Heje på janph@ruc.dk.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
Du vil referere til Prodekan Camilla Schmidt.
Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.
Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
4. Refleksioner over undervisningsportfolio (evt. undervisningsportfolio);
5. Eventuelt: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer
Ansøgningsfristen er 3. september 2024.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget I betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Universitet, Universitetsvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6100953