Lønkonsulent til Lønafsnittet i Roskilde Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi en ny kollega, som har erfaring med både lønindberetning og Vagtplan inden for det kommunale/offentlige område.  

Vores kerneopgaver er at rådgive og støtte kommunens ledere i løn- og personaleforhold, samt at udføre løn- og personaleadministrative opgaver. Du vil skulle arbejde med almindelig lønsagsbehandling samt undervisning og rådgivning i forhold til Vagtplan. Vi forventer, at du har lyst til og mod på at rådgive vores ledere i spørgsmål om ansættelse, overenskomstfortolkninger, ferie og barselsregler m.v.  

I Lønafsnittet bliver du kollega med 14 dygtige medarbejdere, og der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. 

Vi tilbyder:  

  • Du bliver en del af en afdeling i udvikling med fokus på høj faglighed
  • Du vil indgå i et afsnit med gode kollegaer, godt sammenhold samt en uformel omgangstone  
  • Du får en udfordrende arbejdsdag med mangfoldige og selvstændige opgaver med ansvar for egne områder
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling  
  • Vi er en familievenlig arbejdsplads med fleksordning, mulighed for hjemmearbejde, kantineordning mv. 

Vores forventninger til dig:  

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund indenfor offentlig administration
  • Du har erfaring med offentlig løn- og personaleadministration, herunder kendskab til relevant lovgivning og kommunale overenskomster
  • Du kan arbejde med lønsystemer til offentlige lønninger - vi bruger KMD OPUS
  • Du har erfaring med vagtplan - vi bruger KMD OPUS Vagtplan, og du har lyst til at vejlede og undervise brugerne i håndteringen af systemet 
  • Du har mod på at tænke nyt ift. arbejdsgange og processer, herunder tænke i digitale løsninger  
  • Du ser udfordringer frem for begrænsninger  

Stillingen er placeret i HR, som består af tre afsnit: Løn- og personaleadministration, Forhandling og Jura og Udvikling og Kompetence. HR har samlet set ansvaret for drift og udvikling på personaleområdet.  

Rådhuset er beliggende 5 min. gang fra Roskilde Station. Læs mere om kommunen på http://www.roskilde.dk 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne 24 og 25. Der indhentes referencer i forbindelse med 2. samtale - efter aftale.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Løn og Ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på fuld tid (37 timer om ugen). Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2024.

Yderligere oplysninger
Du kan få mere information om stillingen hos afsnitsleder Mette Edvardsen på tlf. 2485 2973. 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 2. juni 2024.
Søg via nedenstående link


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e6f6db46)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Roskilde Kommune - HR & Byrådssekretariat, Rådhusbuen, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6047921

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet