Legetøjsbutikken ”Superhelten” butiksskilt er blevet anmeldt som værende ulovligt. Butikken har fået en henvendelse fra Roskilde Kommune om, at butikskiltet er ulovligt og opført uden forudgående tilladelse. Skiltet viser 13 superhelte.
Kommunen har ”modtaget en henvendelse”, om at skiltet ikke overholder kommunens lokalplaner i deres brug af signalfarver, skiltets størrelse og placering.
Legetøjsbutikkens direktør Benjamin Lund Preisler Herbst stiller sig undrende over henvendelsen, for hvis han skal overholde paragrafferne, så skal omkring halvdelen af Roskilde Bymidtes skilte tages ned. Han undrer sig over, at han er den eneste, der har fået en henvendelse.
Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalget har udtalt, at butikken burde have kontaktet kommunen og forhørt sig om reglerne, inden de hængte så markant et skilt op.
Det er mere end bare et skilt
For butikken ”Superhelten” er skiltet mere end bare et skilt. Der er lagt mange timer og tanker bag skiltet, der er designet specielt til butikken i Roskilde. Det er en designer fra Lego, der har designet skiltet, og farverne er valgt så de matcher bygningen. Derudover er der en ekstra særlig tanke bag skiltets superhelte. De viser alle butikkens ansatte.
Mange borgere på Facebook har tilkendegivet deres støtte til skiltet og butikken.