BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om at arbejde med mennesker? Har du måske et sabbattår eller har du svært ved at tage den store beslutning om, hvilken retning du skal uddanne dig i, så kan du starte hos os. Ved hjælp af denne uddannelsesstilling vil du have mulighed for at blive undervist i forflytning samt komme på workshops, hvor sygeplejersker underviser i flere emner inden for sygepleje. Ydermere har vi mulighed for at tilbyde et medicinmodul via ZBC, som vil gøre dig klogere på at træffe det rigtige uddannelsesvalg.
Om jobbet
På Trekroner Plejecenter er vi mange faggrupper samlet. Vi har bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Vil du gerne være med til at gøre en forskel for de ældre og være med til at sikre deres sundhed og livskvalitet i tæt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle?
Du vil dagligt have ansvar for at observere og vurdere vores beboeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Du vil blive oplært i at måle værdier, som f.eks. blodtryk, saturation og respiration, da det er nogle vigtige oplysninger at kunne videregive til sygeplejersken, for at kunne vurdere helbredstilstanden hos den enkelte beboer.
Derudover vil du lære at lave korrekte forflytninger, anvende loftlifte samt lære at håndtere forskellige hjælpemidler, som bl.a. kørestole. Du vil lære, hvornår der er behov for at tilkalde en ergoterapeut, hvis en beboer f.eks. har brug for et nyt hjælpemiddel eller hvis en kørestol skal tilpasses. Du vil blive en del af et team med en afdelingsleder, som har store ambitioner for den faglige udvikling og med en hverdag, hvor beboerne lever et aktivt og meningsfuldt liv.
Inden du slutter hos os vil du have mulighed for at modtage en studieudtalelse fra os, som du kan viderebringe i ansøgningen til din kommende uddannelse.
Vi har brug for dig, hvis du:
- Tør springe ud i nye udfordringer og er idérig
- Er ansvars- og omsorgsfuld
- Har gode samarbejdsevner
- Har en humoristisk sans
- Ønsker at arbejde med mennesker
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er et vikariat, hvor du ansættes på mellem 30-37 timer. Arbejdstiden vil primært ligge i dagvagten, men med mulighed for aften- eller nattevagter ved f.eks. ferie el. sygdom. Weekendarbejde vil forekomme hver 3. eller hver 2. weekend.
Løn og ansættelse efter overenskomst.
Ved ansættelse indhentes der straffeattest.
Ansøgningsfristen d. 10. december kl. 24.00. Der vil være løbende ansættelsessamtaler.
Hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Lisbjerg på tlf. 3084 1463 eller mail: mettelis@roskilde.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7dd30f66)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Plejecenter Trekroner, Trekroner Centervej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5949668