Medicinsk Farmakonom til Spændende Sygehusapoteksmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gøre en forskel for patienter og være en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø, der arbejder med klinisk farmaci, så er chancen der nu.

Vores Medicinserviceteam i Roskilde har brug for en ny kollega til at være med til at varetage medicinservice, medicindispensering og medicinadministration på Roskilde Sygehus.

Vi er et team på 14 kliniske farmakonomer og en ledende farmakonom.

Vi lægger vægt på høj faglighed, fleksibilitet og imødekommende service, samt et trygt og godt arbejdsklima. Vi er et team med gode samarbejdsevner og et godt humør.

Vi kan tilbyde dig

  • En 35-37 timers arbejdsuge

  • Et yderst selvstændigt og spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver

  • Grundig oplæring i medicinservice, dispensering og administration af lægemidler

  • Tværfagligt samarbejde med sundhedspersonalet i klinikken og med de kliniske farmakonomer og farmaceuter på Sygehusapoteket

Vi forventer, at du er uddannet farmakonom

Har du tidligere erfaring med medicinservice og klinisk farmaci er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelse, da vi står klar til at give dig en god introduktion og oplæring fra første dag.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Besidder stor og bred farmakologisk viden

  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner

  • Er initiativrig, serviceorienteret og ansvarsfuld

  • Har evne og lyst til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet og kan prioritere dine opgaver

  • Har gå-på-mod og et godt humør

  • Kan lide at have tæt kontakt med patienter med forskellige udfordringer

  • Kan møde kl. 7.00 om morgenen

Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer

Som sygehusapotek er det en af vores vigtigste opgaver at levere serviceydelser såsom medicinservice til sygehuse, hospice og psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er organiseret som seks medicinserviceteams på regionens største sygehusgeografier.

Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som sygehusapotek indgår aftaler med afdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem. På medicinservice tager vi os af lagerstyring af medicinrum, udløbskontrol og kassation af lægemidler.

Vi foretager tillige en teknisk gennemgang af indlagte patienters medicin og indgår i tværfaglig dialog med afsnittenes personale omkring patienternes medicin. Vi rådgiver også om lægemiddelvalg og er til rådighed for lægemiddelrelaterede spørgsmål og henvendelser fra afdelingerne.

Ved medicindispensering og administration af medicin arbejder vi som regel på afdelingen hele dagen med mødetid fra kl. 7.00. Vores opgaver består bl.a. i at doserer og udlevere medicin til indlagte patienter samt bistå ved udlevering af medicin ved udskrivelse. Medicindispenseringen foregår i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker og tilpasses løbende, således at vi som farmakonomer på bedste måde bidrager med vores faglighed og eksempelvis medvirker til større compliance og færre utilsigtede hændelser.

I somatikken har vi et bredt spænd af specialer, og dermed også forskellige ydelser tilpasset de kliniske afdelingers behov. Du arbejder meget selvstændigt, men med dine kollegaer indenfor rækkevidde. I teamet hjælper vi alle hinanden således, at kvaliteten af vores medicinserviceydelse er i top - og det samme er vores teamwork og arbejdsglæde.

Ansættelse

  • Løn og ansættelse følger relevant overenskomst
  • Forventet ansættelse d. 1. november 2024

Om Sygehusapoteket
Sygehusapoteket er et selvstændigt virksomhedsområde med 250 medarbejdere, som leverer lægemidler, medicinservice og klinisk farmaceutisk service til sygehusene i Region Sjælland. Vi indkøber lægemidler og producerer også lægemidler både til lager og til den enkelte patient, især kemoterapi til kræftpatienter. Vi håndterer lægemidler for 1 mia. kr. om året.

”Med fokus på lægemidler gør vi vores bedste for, at medmennesker med behov for sygehusbehandling er trygge, velbehandlede og bedre i stand til at klare dagen i morgen”

Du kan læse mere om Sygehusapoteket her https://www.regionsjaelland.dk/fagfolk/medicin-og-medicoteknik/sygehusapoteket

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Roskilde Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6104645

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet