BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
MR superbruger med koordinatorfunktion indenfor forskning.
Er du uddannet radiograf og har stor erfaring, interesse og viden indenfor MR og forskning?
Så har vi en ledig stilling som MR superbruger med koordinatorfunktion indenfor forskning.
Stillingen er ledig pr 1. maj eller efter aftale og er på 37 timer med deltagelse i skiftende vagter. Der er mulighed for at have indflydelse på eget rul.
Vi kan tilbyde et bredt spektrum af undersøgelser, der udføres på vores 4 MR scannere: Siemens Aera 1,5T, Siemens Avanto Fit 1,5T, Siemens Vida 3T og Philips Ingenia Elition X 3T.
Vi udfører MR scanninger inden for følgende specialer: Neurologi, onkologi gynækologi, urologi, pædiatri, øre-næse-hals, hjerter og karkirurgi, mave/tarm samt mamma. Du vil altså få rig mulighed for et alsidigt arbejde, med et godt sammenhold blandt personalet.
Afdelingen har i samarbejde med neurologisk afdeling regionsfunktion på al trombolyse behandling i Region Sjælland. Vi udfører derfor perfusions-scanninger og trombolyse scanninger døgnet rundt.
Du vil blive en del af vores superbruger team som, udover den vakante stilling, består af 3 MR superbrugere. I vil samarbejde om og have fælles ansvar for vores 4 MR scannere, som også indebærer ansvaret for udarbejdningen og udviklingen af protokoller, instrukser og vejledninger. Som forskningskoordinator vil du i samarbejde med vores radiologer og forskningsingeniør være tovholder for forskningen i afdelingen, som hovedsageligt foregår i vores Siemens Vida 3T scanner. Du kommer til at være med til at sætte protokoller op til forskningsprojekter både for regionens egne forskere og i forbindelse med projekter, som klinikerne udfører i samarbejde med industrien. Dit overblik kommer til at være afgørende for at vi kan lykkes med vores projekter!
Dine Kvalifikationer:
Erfaring med MR, gerne som minimum på superbruger niveau.
Evne til at kommunikere komplekse ting på mange forskellige niveauer.
Organisatoriske færdigheder.
Lyst og mod på at udvikle MR.
Erfaring og lyst til vejledning og undervisning.
Interesse indenfor forskning.
De Billeddiagnostiske Afdelinger i Region Sjælland har fælles ledelse, med lokal afdelingsledelse på de enkelte sygehuse.
I Billeddiagnostisk Afdeling, SUH, Roskilde er vi ca. 80 ansatte, heraf 50 radiografer og 3 so.su. –assistenter.
Afdelingen ligger under 30 minutter med offentlig transport fra København og 75 minutter fra Odense banegård. Selve røntgenafdelingen ligger 200m. / 2 minutters gang fra Roskilde station.
Sygehuset ligger 1,3 kilometer fra nærmeste motorvejsfrakørsel.
Ansøgningsfristen er den 10. marts. Vi forventer at afholde samtalerne løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret Ledende Overradiograf
Nikolaj Wichmann
Tlf.: 22 27 13 80
Mail: nwic@regionsjaelland.dk
Konstitueret Overradiograf
Maria Simonsen
Tlf: 93 56 79 93
Mail: marsi@regionsjaelland.dk
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5992844