Da vores ene faglig, dygtig og stabile natmedarbejder, som har været med til at starte Bosted Hyrdehøj op i 2020, er flyttet langt væk og fået job der, søger vi ee ny medarbejder til at være vågen om natten.
Om bostedet:
Bosted Hyrdehøj er et midlertidig døgntilbud efter SEL § 107 som danner rammen for 10 beboere i aldersgruppen 18-51 år med dobbeltdiagnoser. Beboerne ønsker at arbejde med sig selv og deres rusmiddelbrug
Vi tilbyder beboerne en struktureret, forudsigelig og rehabiliterende socialpædagogisk indsats med fokus på den enkeltes recovery-proces. Vi støtter beboerne til en aktiv hverdag med fokus på trivsel, selvstændighed og udvikling, for at de på bedste vis kommer videre i eget liv og i egen bolig inden for et halvt år til to år. Vi lægger vægt på at tilbyde beboerne et helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt forløb.
Om stillingen:
Vi søger en pædagog eller social- og sundhedsassistent til at være vågen om natten. Stillingen er på 28 timer ugentligt. Du vil om natten være sammen en kollega, hvor kollegaen sover i rådighedsværelset og kan kontaktes, hvis det skulle blive nødvendigt.
Metoder til at sikre at bostedet og indsatsen skaber trivsel og forandring:
En veldokumenteret indsats med afsæt i SMART-mål ud fra beboerens drømme og håb
Low Arousal - LA2, Ballstick, NADA, Brøset Violence Checklist - BVC
Derudover er der, som et led i beboerens ophold, være et tæt tværfagligt samarbejde med kommunale, regionale og andre eksterne aktører. Vi lægger vægt på at deltage aktivt i et koordinerende samarbejde via den Koordinerende Indsatsplan.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring i at arbejde med borgere med psykisk sårbarhed, rusmiddelbrug eller lignende
- Har en relevant pædagog- eller social- og sundhedsassistentuddannelse.
- Er fagligt og personligt velfunderet og har et tydeligt fagligt engagement
- Er god til at skabe relationer og har en anerkendende tilgang
- Støtter beboerne i deres recoveryproces
- Har medicinhåndteringskompetence eller er interesseret i at få det
- Er stabil, pligtopfyldende og har et positivt menneskesyn
Hos os vil du møde:
- Et højt specialiseret bosted med hjemlig atmosfære
- Høj faaglighed og løbende kompetenceudvikling
- Oplæring i medicinhåndtering
- Et godt fungerende tværfagligt samarbejde
- At hver beboer har tilknyttet 2 kontaktpersoner, et sundhedsfagligt personale og et pædagogisk personale
- Engagerede mandlige og kvindelige kollegaer
- En behagelig omgangstone mellem såvel beboere og kollegaer
- Et godt arbejdsmiljø samt lavt sygefravær og psykologisk tryghed
- En arbejdsplads med et højt ambitionsniveau, høj faglighed og humør
Vi glæder os til at modtage din målrettede ansøgning
Løn og ansættelse:
Løn og arbejdsvilkår sker efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ligesom vi også indhenter referencer i forbindelse med ansættelse.
Hjemmeside: https://socialpsykiatri.roskilde.dk/da-dk/botilbud/hyrdehoj/
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Yvonne Pihl Larsen, mobil 2964 4157.
Arbejdssted er Bosted Hyrdehøj, Hyrdehøj 60, 4000 Roskilde
Ansøgningsfrist:
Den 13. december 2024, kl. 12.
Ansættelse:
Den 1. februar 2025 eller efter aftale
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f4534d2d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Roskilde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Bosted Hyrdehøj, Rådhusbuen, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156697